Inden begejstringen tager overhånd, må jeg på alle kulturinteresseredes vegne gøre opmærksom på at en ny undersøgelse viser, at SF's enlige kommune med borgmesterpost sammen med lokallisternes er i bund, når det gælder kultur.
Konservative kommuner bruger i gennemsnit 20% mere end landsgennemsnittet på kultur. Det er naturligvis et resultat jeg som konservativ er rigtig stolt af. Kulturen er - sammen med videnskaben - én af samfundets bærende grundpiller.
Jeg tror en del SF-vælgere vil blive rigtigt skuffede, når denne sandhed går op for dem, men er man glad for kultur, så bør man nok hellere gøre min hjembys Per Tærsbøl eller andre konservative borgmestre til sit idol fremfor SF-borgmestre.
Lad mig iøvrigt tilføje, Helsingør er som Nakskov en stolt arbejderby, som har lidt under lukket skibsværft, så en tung historie kan ikke bruges som undskyldning for SF-borgmesterens påfaldende nedprioritering af kultur.
2 kommentarer:
Det er meget muligt at kulturen rent faktisk halter nævnte kommune.
Men hvad er det lige det har med sagen at gøre? Hvad enten man er SF'et eller ej så må man vel erkende at der er tale om en succeshistorie, right?
Eller er de forskellige konservative kommuner perfekte til mindste detalje? Ikke en eneste ældre der ligger for længe, affald på gade, dårlig offentlig transport, etc.?
Jeg syntes ovenstående indlæg bære ret meget præg af at der er tale om en succeshistorie som af baseret på principper som man ikke lige kan forholde sig til og derfor desperat har været nød til at finde fejl!
Man sidder lidt med et indtryk af, at der ikke har været noget at udsætte på f.eks. børnepasning, undervisning, infrastruktur, etc. altså de tunge emner. For det er jo klart at man ellers straks ville gå efter en af de områder, da det jo klart er der vælgerne kan hentes.
Så det at der bliver henvist til et så lavt rangerende (populisme mæssigt) emne som kultur, syntes jeg egentlig indikere at alt hvad der rangere højere har været af en sådan kvalitet at det har været hævet over kritik.
Hvis det nu skulle være tilfældet, så tror jeg måske at det konservative folkeparti og andre skal til at kigge lidt på hvad det egentlig er der er sket i kommunen. Om ikke andet så tror jeg da at jeg personligt vil kigge lidt nærmere på det.
Mvh Peder
Kære Peder
Når en SF-styret kommune i den grad bliver fremhævet som mønster-eksempel, mener jeg det tjener til at afbalancere billedet at fremhæve en efter min opfattelse samfundsbærende søjle, kulturen, som tydeligvis er nedprioriteret af SF.
Jeg har ikke taget stilling til, om den nævnte kommune gør det godt eller dårligt på andre området, men det var sådan set heller ikke mit ærinde.
Du finder kultur et lavt-rangerende emne, og dér har vi måske kernen til venstrefløjens problemer. Som konservativ mener jeg tværtimod, at få ting er vigtigere end vores fælles kultur.
Endelig bruger du ordet "populisme", selvom meningen ikke står helt klar for mig. Jeg vil slå fast, at jeg intet som helst populistisk ser i at kæmpe for kulturen - tværtimod er det tidens indimellem ny-rindalistiske tendenser man med rimelighed kan betegne som populisme.
mvh.
Kristian Juul
Send en kommentar