Med finanskrisen er det, som om den borgerlige selvforståelse er blevet rystet i sin grundvold hos mange: Virker kapitalismen, globaliseringen og det frie marked alligevel ikke? Og hvis ikke, hvad skal man så sætte i stedet?
Tvivlen har givet den røde blok en smule medvind i meningsmålingerne, men ikke båret frem af nogen dybfølt begejstring blandt vælgerne for det ellers så fallerede socialistiske lighedsprojekt, snarere udfra devisen, at "måske skulle man prøve noget andet".
Men svaret på krisen er ikke en U-vending og forældet socialistisk nonsens.
Svaret på krisen ligger tværtimod og venter i petriskålene i laboratorierne hos de danske biotech-virksomheder, som resten af Europa med rette misunder os. Svaret på krisen ligger og venter i opfindernes garager. Svaret på krisen ligger og venter i skrivebordsskufferne hos vores mange vidensarbejdere.
Svaret er med andre ord at tage os sammen - og i stedet for at begræde krisen arbejde os den kloge vej ud af den.
tirsdag den 31. marts 2009
mandag den 30. marts 2009
Ny statsminister
Bliver det denne uge vi får ny statsminister?
Når det nu ikke kan blive en konservativ kvinde denne gang, glæder jeg mig over at KV-alliancen uanset svaret fortsætter og stadig har mere end 2 år til at vende den ændrede folkestemning, som krise og usikkerhed om regeringsledelsen har skabt.
For når der pt. er tegn på rødt flertal er det jo ikke et udtryk for, at danskerne er blevet socialister.
Tværtimod har danskerne vel i historien sjældent støttet borgerlige værdier mere end nu: ansvarlighed, lov og orden, belønning af ærligt arbejde.
Men regeringen har ikke haft den bedste dagsform gennem lang tid, har ikke sat en borgerlig agenda, og det straffer vælgerne.
En ny Venstre-statsminister holdt til ilden af mit eget mere reformivrige parti bør tilsammen kunne genvinde tilliden, men det kræver en anderledes stil og indsats end den vi har set på det sidste: Vi har brug for borgerlige politikere, som ikke frygter sin egen skygge - som ser virkeligheden og vælgerne i øjnene og fortæller, at vi ikke kommer ud af krisen ved at klippe hinanden (læs: sætte nytteløse socialdemokratiske offentlige arbejder igang) og ved at skære den skrumpende samfundskage ud efter lineal (læs: brandbeskatte de "rige").
Vi kommer ud af krisen ved at belønne og opmuntre til driftighed, nytænkning og initiativ.
Når det nu ikke kan blive en konservativ kvinde denne gang, glæder jeg mig over at KV-alliancen uanset svaret fortsætter og stadig har mere end 2 år til at vende den ændrede folkestemning, som krise og usikkerhed om regeringsledelsen har skabt.
For når der pt. er tegn på rødt flertal er det jo ikke et udtryk for, at danskerne er blevet socialister.
Tværtimod har danskerne vel i historien sjældent støttet borgerlige værdier mere end nu: ansvarlighed, lov og orden, belønning af ærligt arbejde.
Men regeringen har ikke haft den bedste dagsform gennem lang tid, har ikke sat en borgerlig agenda, og det straffer vælgerne.
En ny Venstre-statsminister holdt til ilden af mit eget mere reformivrige parti bør tilsammen kunne genvinde tilliden, men det kræver en anderledes stil og indsats end den vi har set på det sidste: Vi har brug for borgerlige politikere, som ikke frygter sin egen skygge - som ser virkeligheden og vælgerne i øjnene og fortæller, at vi ikke kommer ud af krisen ved at klippe hinanden (læs: sætte nytteløse socialdemokratiske offentlige arbejder igang) og ved at skære den skrumpende samfundskage ud efter lineal (læs: brandbeskatte de "rige").
Vi kommer ud af krisen ved at belønne og opmuntre til driftighed, nytænkning og initiativ.
lørdag den 28. marts 2009
Borgerlig i krisetid
Krisen sætter spørgsmålstegn.
Spørgsmålstegn ved vores finansielle og økonomiske systemer, ved den politiske og erhvervsmæssige ledelse.
Er markedet og kapitalismen svaret? Eller den planøkonomi, som historien ellers havde kastet på møddingen? Eller en tredje vej? Og kan vi stadig lære af historien, eller er denne krise helt unik og kræver dermed helt unikke svar?
Den, som måtte have endegyldige svar på disse spørgsmål, måtte være velkommen til at træde frem.
Personligt er jeg dog ikke i tvivl:
De borgerlige dyder - arbejdssomhed, sparsommelighed, samfundssind, ansvarlighed - er i disse krisetider mere påkrævede end nogensinde.
Der er kun én vej ud -hårdt arbejde.
Spørgsmålstegn ved vores finansielle og økonomiske systemer, ved den politiske og erhvervsmæssige ledelse.
Er markedet og kapitalismen svaret? Eller den planøkonomi, som historien ellers havde kastet på møddingen? Eller en tredje vej? Og kan vi stadig lære af historien, eller er denne krise helt unik og kræver dermed helt unikke svar?
Den, som måtte have endegyldige svar på disse spørgsmål, måtte være velkommen til at træde frem.
Personligt er jeg dog ikke i tvivl:
De borgerlige dyder - arbejdssomhed, sparsommelighed, samfundssind, ansvarlighed - er i disse krisetider mere påkrævede end nogensinde.
Der er kun én vej ud -hårdt arbejde.
tirsdag den 24. marts 2009
Slut med at vandre fra skranke til skranke
af Kristian Juul (C)
Konservativ byrådskandidat
I kvalitetsreformen blev fremført mange gode nye rettigheder for patienter, bl.a. én fast kontaktperson på sygehuset, som man kan henvende sig til for at få råd og vejledning. Også hjemmehjælpsmodtagere skal have tilbudt én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til. Mange steder bruges også faste støttepersoner, der tildeles udsatte børn og unge.
En god idé, nærmest indlysende god - men hvorfor dog stoppe her?
Vi hørte for nyligt lokalt erhvervsliv, f.eks. Bavarian, efterlyse en fast kontaktperson når man skulle i dialog med kommunen om f.eks. byggesager, fremfor at skulle gå fra Herodes til Pilatus.
En idé, som jeg som konservativ byrådskandidat hermed gerne vil støtte.
Som udgangspunkt bliver sagsbehandling nemlig sjældent bedre af at lade sagen vandre fra behandler til behandler - som hver gang skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på at sætte sig ind i sagerne. Og selv når dette er nødvendigt, bør borgeren i hvert fald ikke belastes ved at skulle forklare sig på ny - det må være kommunens hovedpine at sørge for at briefe nye sagsbehandlere til bunds.
Når det kan lade sig gøre på hospitalerne og andre steder, så bør arbejdet, også i Helsingør Kommunes forvaltninger, kunne tilrettelægges, så borgeren altid henvender sig til én og samme faste person.
Konservativ byrådskandidat
I kvalitetsreformen blev fremført mange gode nye rettigheder for patienter, bl.a. én fast kontaktperson på sygehuset, som man kan henvende sig til for at få råd og vejledning. Også hjemmehjælpsmodtagere skal have tilbudt én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til. Mange steder bruges også faste støttepersoner, der tildeles udsatte børn og unge.
En god idé, nærmest indlysende god - men hvorfor dog stoppe her?
Vi hørte for nyligt lokalt erhvervsliv, f.eks. Bavarian, efterlyse en fast kontaktperson når man skulle i dialog med kommunen om f.eks. byggesager, fremfor at skulle gå fra Herodes til Pilatus.
En idé, som jeg som konservativ byrådskandidat hermed gerne vil støtte.
Som udgangspunkt bliver sagsbehandling nemlig sjældent bedre af at lade sagen vandre fra behandler til behandler - som hver gang skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på at sætte sig ind i sagerne. Og selv når dette er nødvendigt, bør borgeren i hvert fald ikke belastes ved at skulle forklare sig på ny - det må være kommunens hovedpine at sørge for at briefe nye sagsbehandlere til bunds.
Når det kan lade sig gøre på hospitalerne og andre steder, så bør arbejdet, også i Helsingør Kommunes forvaltninger, kunne tilrettelægges, så borgeren altid henvender sig til én og samme faste person.
Abonner på:
Opslag (Atom)
