En basal borgerlig mening, som har været undertrykt så længe især i vores liberale søsterparti udfra skrækken om at socialdemokraterne vil vende den til endnu en omgang "skat eller velfærd", at en sådan udmelding nærmest fremstår kættersk.
Men pointen er jo, at så længe den offentlige sektor vokser i samme takt som samfundsøkonomien, eller endda hurtigere, er der intet incitament til at prioritere de offentlige udgifter. Pengene er der jo altid... Så rigeligt.
Men som bekendt hentes pengene ud af alle borgeres lommer.
Og er det ikke legitimt at spørge om de bruges rigtigt?
Og hvis ikke, er det så ikke en god anledning til, at lade borgerne få lov at beholde bare lidt flere, lad os sige halvdelen i fred?
Ikke, åbenbart, hvis det står til tidens flertal. Velfærden, defineret snævert som det offentlige forbrug, skal åbenbart bare have lov at vokse og vokse med alle de hellige køer - efterløn, indefrysning af ejendomsskat, børnecheck, you name it - på slæb, hvad enten disse ydelser gør samfundsmæssig gavn eller ej.
Som konservative er det på tide at sige fra - vi skal absolut ikke bare sidde og vente på skattekommisionen, som toneangivende Venstre-politikere synes at mene.
Vi skal tage debatten her og nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar