Efter en konstatering af at 68 ikke førte meget godt med sig - hvilket jeg er helt enig her, læs blot her - skriver Nikolaj Bøgh om de borgerlige akademikeres fortrængning fra universiteterne og om, hvordan nutidens borgerlige efter hans mening kun fokuserer på "økonomisk rationalitet" fremfor klassisk dannelse, kunst, kultur og historie.
Som jeg konstaterede i en kommentar til en anden artikel af Bøgh, fornemmer jeg hos forfatteren en kærlighed til konservatismen, og vælger at tage kritikken som et velment spark.
Jeg mener dog, at de borgerlige politikere - hvis rolle det var at vende strømmen og "rydde op" efter 68'ernes excesser i henholdvis 1980'erne og her i starten af det 21. århundrede (med Nyrup indimellem som en parentes, der fik gjort stor skade især på folkeskole og integration) - har gjort en kæmpeindsats på alle fronter for at få Danmark tilbage på sporet:
- Økonomien er blevet genoprettet, ja, og det kan selv Nikolaj Bøgh vel ikke benægte var et absolut must efter socialdemokraternes økonomiske fadæser
- Folkeskolen er på vej op igen med fagligheden efter et halvt århundredes kulturradikalt nedbrydningsprojekt
- Indvandringspolitikken er tilbage på sporet
- Der har været (tiltag til) opgør med 68 "ekspert" vældet
Osv. osv.
Dermed ikke være sagt at alt er godt. På nogle felter kunne jeg også ønske mig at hurtigere bevægelse af samfundet henimod borgerlige værdier. I den pragmatiske kamp om den politiske midtbane, ofres en del på kompromisets alter. I dén situation er det som borgerlig nemt at begræde, at udviklingen ikke går hurtigt nok.
Jeg vælger derimod at glæde mig over, at det trods alt går den rigtige vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar