tirsdag den 8. april 2008

robot-ansøgninger bør koste dagpengeretten

Ledige er nu begyndt at bruge jobrobotten  Checkjobnet til automatisk at generere og afsende de obligatoriske 4 ansøgninger om ugen.

Jeg forstår irritationen hos både ledige og ikke mindst virksomheder over at det nu er kvantiteten og ikke kvaliteten i ansøgningerne, som er kommet i fokus. 

4 om ugen er selvfølgelig et helt arbitrært tal, som ikke nødvendigvis matcher udbuddet af egnede jobs.

Når det er sagt støtter jeg dog på ingen måde brugen af jobrobotter - det er dybt useriøst og kan sammenlignes med spam, som rammer sagesløse virksomheder, som skal bruge tid på at sortere åbenlyst ubegrundede ansøgninger fra.

Jeg ville godt støtte, at man lirkede en smule på den meget bureaukratiske "4 om ugen" regel, hvis man til gengæld stillede større krav til kvaliteten. 

F.eks. kunne den ledige miste dagpengeretten i en periode, hvis man sendte "robot-ansøgninger" eller andre åbenlyst umotiverede ansøgninger.

Folk skal gøre sig umage, når man søger jobs, det er del af at være til rådighed, det andet er rent pjat.

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da kæft. Selvfølgelig skal man gøre sig umage, og folk skal ikke holde ferie mens de er på dagpenge, de skal forsøge at komme i arbejde igen.

Men om et computerprogram hjælper med at man overholder pligterne, eller om man selv sender fire dårlige ansøgninger ud til tilfældige arbejdspladser er da fuldkommen ligegyldigt. Programmet, og efterspørgelsen efter det viser jo blot at lovgivningen er huld i hovedet.

Lad dog den ledige og fagforeningernes a-kasser klare opgaven med at få fundet noget arbejde, om det så tager en uge eller 3 måneder.

- Alex

Anonym sagde ...

Når man er dagpengeberettiget, så har man pålagt sig selv den solidariske ekstra skat, det er, at betale A-kasse kontingent i den tid det tager (og videre derfra) at blive dagpengeberettiget.

Grundloven taler om at man er berettiget til understøttelse, hvis man opfylder de lovmæssige krav der stilles.

Dette læses af VK regeringen som en over-chefindpiskerministerens embedsmæssige forpligtelse/berettigelse til at lade arbejdsledige rende en veritabel spidsrod af dokumentation.

Hvem gav ham ret til at svine dagpengeberettigede deltidsjobbere til for at være "usolidariske"?

Og at arbejdsledige opdaterer sine IT kompetencer (og giver sig til at anvende jobsøgningsrobotter) for at opretholde den borgerlige illusion om liberalt selvstændig eksistensberettigelse - over for den borgelige floknarcissistiske grandiousitets privatlivs-intervenerende og holdningsmoralistiske mangel på tolerance over for fagforeningsmedlemmer - dét er da næsten lidt småhyklerisk at give sig til at true og smælde over, nej?
Her.. Ta' en kiks der. Og bland dig uden om dagpenge "retten".
-
Hilsn
John

Anonym sagde ...

"F.eks. kunne den ledige miste dagpengeretten i en periode, hvis man sendte "robot-ansøgninger" eller andre åbenlyst umotiverede ansøgninger."

Kære Lenin-fan,

Og hvem skulle så kontrollere om de afsendte ansøgninger var 'robot-ansøgninger' eller åbentlyst umotiverede? A-kasserne?, Jobcentrene? Arbejdsmarkedsstyrelsen? eller CHF himself?

Kontrollen ligger formentlig bedst hos Jobcentrene. De anvender i forvejen 75% af deres tid på kontrol ifølge HK, så der er hele 25% af tiden tilbage, før hele deres arbejdsdag går med kontrol - og ingen tid med jobformidling...

Har du været i lære hos CHF?

Venlig hilsen

Anonym sagde ...

Tsk tsk. Det er nu et fjollet system at de arbejdsløse skal sende 4 ansøgninger om ugen. Det er sgu i virkeligheden alt for socialdemokratisk: "vi tror ikke folk ved hvad der er bedst for dem selv - lad os hjælpe dem på vej".

Nej, dette initiativ afspejler i virkeligheden at der er for få incitamenter for folk til at tage de jobs der nu er (og dermed forsørge sig selv) i stedet for at vente på det job som de aller-helst vil have - og vente på det for din og min regning. Nej, reducer perioden for dagpengeret og sænk dagpengesatsen (eller forhøj jobfradraget) så der er reel forskel på at være i og udenfor arbejdsmarkedet (også som kassedame!). Så skal folk nok selv komme i gang. Og så kan vi slippe for dette socialdemokratiske overformynderi!

Anonym sagde ...

Den eneste grund til, at en robot kan overtage de lediges "pligter" er, at de ledige regnes for en stor homogen flok. Her er en stilling - her er en arbejdsløs - vi har et match.

I virkeligheden er det en kæmpe falliterklæring for BM, at de har skabt et system som kan klares ved at downloade et lille gratis program.

Det viser med alt tydelighed, at BM ikke regner ledige for mennesker med forskellige uddannelser og kompetencer. Hvis BM gjorde det, kunne et computerprogram ikke overtage rådighedskravene.

Det er en ommer CHF

Kristian Vinter sagde ...

Tak for interessante kommentarer.

Alex, du mener man skal lade "den ledige og fagforeningernes a-kasser klare opgaven med at få fundet noget arbejde, om det så tager en uge eller 3 måneder." Min holdning er, at hvis fagforeningernes a-kasser virkelig klarede opgaven på 3 måneder, så fandtes problemstillingen slet ikke.

Søren, jeg er ikke "Lenin-fan", jeg er tværtimod borgerlig ind til benet, og jeg mener derfor at borgere har en pligt til at gøre alt, hvad man kan for at forsørge sig selv. Det er det jeg mener med at gøre sig umage, og du kan vel ikke for alvorlig mene at det er at gøre sig umage at spamme virksomheder med automatiske generede ansøgninger? Hvis man gør dette systematisk, mener jeg man med rimelighed kan spørge om vedkommende virkelig står til rådighed, og det er derfor jeg foreslår at den slags omgåelser bør koste dagpengeretten for en periode.

Anonym, jeg er enig med dig i, at en del af problemet er, at der er for få incitamenter til at arbejde. Øget jobfradrag eller nedsat dagpenge-periode, som du foreslår, er interessante idéer.

Anonym sagde ...

Men Kristian for pokker, der er jo ingen arbejdsgiver der kan se om det er jobrobotten eller den ledige selv der har sendt ansøgningen! Derfor giver din holdning om at fratage retten til dagpenge hvis man "spammer" arbejdsgiverne ingen mening i praksis.

Tror du i øvrigt at ledige skriver en dugfrisk ansøgning fire gange om ugen? Næppe. De sender i stedet en standardansøgning der lugter langt væk af vedkommende IKKE er interesseret i jobbet. Hvis du så vil til at straffe folk for at sende dårlige ansøgninger, som staten i øvrigt selv har tvunget dem til at sende, så er vi sgu ude i systemtænking så menneskefjernt at det burde være strafbart.

Caspar

Anonym sagde ...

Har du ikke forstået begrundelsen for den regel? Hele CHFs argumentation bygger jo på at enhver ansøgning er lige så god som alle andre, uanset om de er lavet med CheckJobnet eller Microsoft Word. Programmet gør det arbejde som AF burde gøre.

Desuden, hvis man får tilbudt en stilling man har søgt, så skal man tage den. Ellers mister man dagpengeretten.

Anonym sagde ...

Du har sikkert ret i at virksomhederne ligesom de ledige helst ville undgå de 4 ansøgninger om ugen.

Om det er en ansøgning genereret af et program, eller en ansøgning der er skrevet fordi man "skal", så vil min påstand være at indholdet og motivationen er nogenlunde ens.

Og uheldigvis det samme for virksomheden der modtager ansøgningen.

Uden at have nogen ide om hvordan det hænger sammen, så kan man ved et hurtigt kig på jobnet.dk få følgende tal:

Antal jobannoncer: ~13.000
Antal aktive CV'er: ~123.000

Hvis hvert aktivt CV sender 4 ansøgninger, så er det ~37 ansøgninger til hvert job om ugen (ja er godt klar over at det ikke er ligeligt fordelt). Det tyder på ufatteligt meget ekstra tid spildt på det her nye tiltag, men det er der selvf. også jobs i. GODT GÅET CHF! :D

WillFocus sagde ...

Tænker at fornuftige mennesker kan stille krav og alligevel have overskud til at vide hvornår det bliver Kafkaskt.

Det er det nu, i et korstog mod de aller svageste i samfundet - med en holdning til at de er svindlere og bedragere, gør CHF og Fogh et stort nummer ud af den fantastiske indsats der ydes for at .... ja at hvad.

Det er let at sparke nedad, for den der er helt på bunden kan ikke give igen, men mister blot endnu mere selvrespekt og bliver yderligere straffet.

Før valget i 2007 kunne Danmark købe hele verden, efter valget har Danmark aldrig haft så store økonomiske problemer.

Men da politik kun handler om "mit næste ophold på en velbetalt taburet" - er der nok ikke nogen stor chance for at magtgale taburet klæbere får et anstændigt menneskesyn.

Skal lige siges at jeg i hele mit liv har været borgerlig, men får kvalme af den arrogance som de sidste mange regninger har udvist over for det samfund de er valgt til at tjene.
Anders Hetting

Anonym sagde ...

Mens jeg læste, gjorde Danmark et stort nummer ud af at vi skulle ud (af landet) for dels at reklamere for Danmark, dels for at lære andre kompetencer som Danmark kunne bruge efter hjemkomst. Danida gav mig således et job i FN regi i Asien. Siden har jeg arbejdet for adskillelige danske firmaer ligeledes i udlandet. Så fik vi denne regering og al miljøarbejde ophørte (jeg er biolog med naturresourceforvaltning som hovedområde). Min karriere standsede brat. Bum. Efter endt projekt blev jeg fyret fordi der ikke var mere arbejde inden for mit område. Så måtte jeg ikke bringe min kone med hjem. Vi måtte hellere ikke føde vores barn i Danmark, fordi det betød at hun så skulle være her mere end 3 måneder.
Jeg har søgt over 200 stillinger herhjemme og får afslag efter afslag - og jeg søger i HELE landet, søger MEGET bredt, men får hele tiden at vide, at man ikke føler at mine kompetencer dur til noget, Danmark er nok for lille til mig og jeg nok alligevel vil til udlandet igen...
Sparke til en der ligger ned er både nemt og bekvemt. Tak Danmark.
Jeg siger tak for robotten, for de stillinger som AF sender via DERES robot er eksempelvis som græsplæneklipper på en golfbane, grisestaldsregøring og lign. Er det det som akademikere med 20 års erfaring skal lave? Mit sidste job var som vicedirektør...

Anonym sagde ...

Kære Kristian Juul,

Jeg skrev for nogle dage siden endnu en kommentar på din blog til dit forslag om at inddrage dagpenge for ledige, der sender useriøse ansøgninger for at opfylde Claus Hjorts krav om fire ansøgninger per uge.

Min kommentar dukkede imidlertid ikke op på din blog - måske klikkede jeg det forkerte sted? - så jeg har gentaget mine spørgsmål og kommentarer på: http://www.checkjobnet.dk/mine_kommentarer.php.

Venlig hilsen

Søren W. Rasmussen

Kristian Vinter sagde ...

Igen, tak for alle kommentarer.

Helt overordnet, nej, ingen konservative er "ude på et korstog imod de svage" i jobsøgningen, heller ikke jeg.

Men dette at gøre sig umage for at søge alle jobs man er kvalificeret til, også dem man måske ikke specielt er interesseret i, er en problemstilling man ikke kommer udenom, efter min mening. Slet ikke med kun 2% arbejdsløshed og jeg véd ikke hvor mange ubesatte stillinger.

Jeg lagde jo ud med at påpege, at kravet om "4 om ugen" er noget bombastisk, og at man bør lægge mere vægt på kvalitet i ansøgningerne end kvantitet.

En del kommentarer har handlet om, at kvalitet er svært at måle og dermed kontrollere, men tallet 4 er nemt at både måle og kontrollere.

Det er rigtigt, men min pointe er, at når en ansøgning er åbenlyst robot-genereret eller for den sags skyld på anden vis åbenlyst umotiveret, så må nogen stille den jobsøgende det spørgsmål, om vedkommende virkelig er interesseret i at få stillingen? Og hvis ikke, er vedkommende så virkelig til rådighed for arbejdsmarkedet? Og hvis man reelt ikke er det, så har man som bekendt ikke ret til dagpenge.

Det handler til en vis grad om kontrol, men måske, som én påpegede, i højere grad om at få flere incitamenter på bordet for at tage arbejde fremfor at være på dagpenge.

Søren, jeg har ikke set dit indlæg på bloggen, jeg vil tjekke på den hjemmeside du angiver.

mvh. Kristian

Anonym sagde ...

Du er da en knold - undskyld min ærlig mening!!

For det første er det umuligt for a-kasse og jobcenter at kontrollere, om der virkelig er sendt ansøgninger af sted.
For det andet er traditionel jobansøgning måske den mest ineffektive måde at søge job på overhovedet!
Så hvordan i himlens navn man skulle straffe folk, ved jeg ikke.
Og her taler jeg af erfaring.Masser af ansøgninger har jeg sendt af sted - absolut 0 har det givet.

Til gengæld har utraditionel jobsøgning, som ikke anerkendes af systemerne, været meget mere effektiv.
Jeg har en lang universitetsuddannelse.

Tag dig sammen og sæt dig ind i tingene :/

Louise