Det er som om alvoren er ved at gå op for os. At krisen er virkelig.
Og så alligevel ikke. Vækstpakkerne som fordeles med rund hånd over alle verdens økonomier, ledsages nemlig for mig se af en urealistisk forventning om at være et "quick fix", en hurtig indsprøjtning af penge, som vil få det onde til at gå væk hurtigt, så vi kan komme tilbage til "normale" tilstande. Mange forventer, at det værste vil være ovre om allerede 1-2 år.
Det kommer ikke til at ske.
De få eksperter, som har taget sig tid til at studere de øknomiske cykler i mere langtsigtet perspektiv, f.eks. Harry S. Dent, forudser, at krisen tværtimod vil vare til et stykke ind i 2020'erne. De baserer det på demografi, teknologi, forbrugsmønstre - og alle indikatorer peger nedad.
Hvad betyder det politisk - i Danmark, her og nu? For mig at se, må politikerne som lige nu har travlt med at vise "handlekraft" gennem diverse vækstpakker, hvis effekt er tvivlsom, begynde at forberede befolkningen på, at så godt som vi har haft det i de sidste 5-10 år kommer vi ikke til at få det igen, ikke i denne generation i hvert fald.
Vi har levet over evne, og både det offentlige og de private husholdinger kan lige så godt indstille sig på dette faktum.
Det er ikke sjovt for nogen politiker at sige, at hårde tider venter forude, og at de ting man gør for at forhindre dette, ikke nødvendigvis virker.
Men det er sandt, og nogen må fortælle sandheden.
Denne krise går ikke over om 1 eller 2 år. Friværdiernes og aktiefesternes tid er ovre. Der venter os istedet årtier med hårdt arbejde og beskedent afkast - oveni klimaudfordinger, energiproblemer og globale geopolitiske omvæltninger.
De, som lover jer en hurtig vej ud - tro dem ikke.
lørdag den 21. februar 2009
torsdag den 19. februar 2009
Så længe markedet virker, så lad det
Som Per Stig Møller forleden påpegede er vi som Konservative ikke
sort-hvide i forhold til den frie markedsøkonomi.
I modsætning til henholdvis socialisternes anti-markedsideologi og liberalisternes dogmatiske pro-markedsideologi.
Man kan også sige det sådan: Så længe markedet virker, så lad det. Men når det bryder sammen, så sæt noget andet i stedet – uanset ideologi.
I finanskrisen er markedet i flere sektorer på nippet til at bryde sammen – og "lad-falde-hvad-ikke-kan-stå" doktrinen er ikke nødvendigvis den klogeste strategi.
Især tænker jeg på de mindre og mellemstore innovative videnstunge opstartsvirksomheder, som måtte blive kvalt ufortjent i fødslen af finanskrisen.
De skal nok med tiden blive erstattet af andre, når krisen en dag er overstået, men det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at spilde så meget dyrekøbt viden på gulvet.
Så selvom det aldrig er en konservativ præference at skyde offentlige penge i private projekter, så må alle muligheder stå åbne i denne krise.
Ingen ved rigtigt, hvad der skal til for at løse krisen, men vi må bruge vores sunde fornuft og ikke lade ideologi stå i vejen.
Som alternativ til Socialdemokraternes ugennemtænkte forslag om statsdrevet bankvirksomhed, kunne man styrke de eksisterende institutioner, f.eks. en ekstraordinær pulje til Vækstfonden eller andre, som støtter opstartsvirksomhederne.
Det vil være en god investering i fremtiden.
sort-hvide i forhold til den frie markedsøkonomi.
I modsætning til henholdvis socialisternes anti-markedsideologi og liberalisternes dogmatiske pro-markedsideologi.
Man kan også sige det sådan: Så længe markedet virker, så lad det. Men når det bryder sammen, så sæt noget andet i stedet – uanset ideologi.
I finanskrisen er markedet i flere sektorer på nippet til at bryde sammen – og "lad-falde-hvad-ikke-kan-stå" doktrinen er ikke nødvendigvis den klogeste strategi.
Især tænker jeg på de mindre og mellemstore innovative videnstunge opstartsvirksomheder, som måtte blive kvalt ufortjent i fødslen af finanskrisen.
De skal nok med tiden blive erstattet af andre, når krisen en dag er overstået, men det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at spilde så meget dyrekøbt viden på gulvet.
Så selvom det aldrig er en konservativ præference at skyde offentlige penge i private projekter, så må alle muligheder stå åbne i denne krise.
Ingen ved rigtigt, hvad der skal til for at løse krisen, men vi må bruge vores sunde fornuft og ikke lade ideologi stå i vejen.
Som alternativ til Socialdemokraternes ugennemtænkte forslag om statsdrevet bankvirksomhed, kunne man styrke de eksisterende institutioner, f.eks. en ekstraordinær pulje til Vækstfonden eller andre, som støtter opstartsvirksomhederne.
Det vil være en god investering i fremtiden.
mandag den 16. februar 2009
Skolelukninger? Ikke under konservativ ledelse!
Læserbrev af Kristian Juul, Konservativ byrådskandidat (C)
Venstre i Helsingør har på det seneste slået til lyd for, at skolelukninger kan blive en realitet udfra at det ikke er økonomisk rentabelt at drive de små skoler i yderdistrikterne.
Isoleret set kan det lyde som et plausibelt argument. Alligevel er vi Konservative lodret uenige med Venstre. Man kan ikke se så isoleret på regnestykket. En skole er med til at skabe liv i yderdistrikterne, og nye tilflyttere blandt børnefamilier vil altid foretrække små bysamfund med en lokal skole fremfor bysamfund uden.
Lukker man en lokal skole, vil huspriserne derfor rasle ned. Dertil kommer hensynet til, at de lokale skoler gør dagligdagen nemmere for både børn og forældre, der slipper for lang transport, fordi børnene selv kan gå eller cykle til skole. Og endelig vil de faciliteter den lokale skole tilbyder ofte også bruges udenfor skoletiden, f.eks. idrætsfaciliteter, legepladeser, osv.
Venstre i Helsingør er meget optaget af at rationalisere sig til besparelser, men vi Konservative mener, at når det gælder skolelukninger kan man let kan spare for dyrt. I stedet for den ufrugtbare fokus på kortsigtede besparelser kunne man overveje en mere flexibel brug af skolerne de steder, hvor børnetallet i de kommende år ligger lavt. Kunne man eks. udleje dele af bygningerne til lokalt erhverv eller kulturliv?
Traditionelt har vi konservative prioriteret trvislen i Helsingør Kommunes mindre bysamfund højt. Det koster måske lidt ekstra i forhold til at centralisere og satse på stordrift - men vi tror fuldt og fast på, at det er en politik, som lønner sig i det lange løb.
Venstre i Helsingør har på det seneste slået til lyd for, at skolelukninger kan blive en realitet udfra at det ikke er økonomisk rentabelt at drive de små skoler i yderdistrikterne.
Isoleret set kan det lyde som et plausibelt argument. Alligevel er vi Konservative lodret uenige med Venstre. Man kan ikke se så isoleret på regnestykket. En skole er med til at skabe liv i yderdistrikterne, og nye tilflyttere blandt børnefamilier vil altid foretrække små bysamfund med en lokal skole fremfor bysamfund uden.
Lukker man en lokal skole, vil huspriserne derfor rasle ned. Dertil kommer hensynet til, at de lokale skoler gør dagligdagen nemmere for både børn og forældre, der slipper for lang transport, fordi børnene selv kan gå eller cykle til skole. Og endelig vil de faciliteter den lokale skole tilbyder ofte også bruges udenfor skoletiden, f.eks. idrætsfaciliteter, legepladeser, osv.
Venstre i Helsingør er meget optaget af at rationalisere sig til besparelser, men vi Konservative mener, at når det gælder skolelukninger kan man let kan spare for dyrt. I stedet for den ufrugtbare fokus på kortsigtede besparelser kunne man overveje en mere flexibel brug af skolerne de steder, hvor børnetallet i de kommende år ligger lavt. Kunne man eks. udleje dele af bygningerne til lokalt erhverv eller kulturliv?
Traditionelt har vi konservative prioriteret trvislen i Helsingør Kommunes mindre bysamfund højt. Det koster måske lidt ekstra i forhold til at centralisere og satse på stordrift - men vi tror fuldt og fast på, at det er en politik, som lønner sig i det lange løb.
Abonner på:
Opslag (Atom)
