Keynes ikke svaret

Krisen er med en vis ret blevet i omfang sammenlignet med 1930'ernes depression - og hvad er så mere naturligt end også at hale den tids løsning, New Deal med keynesiansk massive offentlige investeringer, op ad mølposen, for at "kickstarte" økonomien?

Det er især venstrefløjens patentløsning, men jeg tror man skal passe meget på falske analogier. Hvor meget ligner vor tids økonomi den svundne tid for 70-80 år siden, når det kommer til stykket?

Ikke ret meget. 1930'erne var et industrisamfund, hvor infrastrukturen stadig var svag, hvor flytningen fra land til by endnu ikke var kulmineret.

Det gav mening dengang at satse umådelige skattekroner i store investeringer i infrastruktur, såsom veje, jernbaner, opførelse og renovering af offentlige bygninger, osv.

I dag har vi en infrastruktur, der på ingen måde er "nedslidt" - spørg blot en hvilken som helst udlænding og de vil skamrose os for vores infrastruktur. Den skal vedligeholdes, ja, og på udvalgte områder udbygges, ja, men massiv udpumpning af skattekroner i fysisk infrastruktur, vil ikke i sig selv skabe vækst.

I Danmark har vi derimod brug for gode idéer - og at videnstunge virksomheder og medarbejdere investerer og omsætter de gode idéer til gode, konkurrencedygtige produkter.

Så løsningen er ikke at lade håndværkerne og bygningsarbejderne opføre keynesianske monomenter.

Løsningen er innovation - og at staten sikrer, at der kan lånes penge til at virkeliggøre de gode idéer.

Jeg vil tale borgernes sag

Helsingør i dag er ikke det Helsingør, jeg voksede op i gennem 70erne og 80erne. Heldigvis.

Det Helsingør årgang 2008, som mine tre børn vokser op i er nemlig et bedre Helsingør. Et Helsingør med orden i økonomien.

Et Helsingør med overskud. Men Helsingør kan og Helsingør skal blive endnu bedre.

Én ting, jeg har hørt mere end én gang, kan gøres bedre, er forvaltningernes service overfor borgerne. Jeg har en blog, der hedder Borgeren ( borgeren. blogspot.

com). Det er ikke tilfældigt, for som borgerlig helt ind i hjertet står jeg langt hellere på borgernes side end på systemets.

Det gælder også den kommunale administration. Jeg tilhører en ny generation af konservative helsingoranere med dybe rødder i lokalsamfundet.

Bliver jeg valgt, vil jeg være borgernes vagthund, som giver hals, når systemet træder ved siden af, når kommunen blander sig i for meget - eller gør for lidt. Så klik ind på bloggen og fortæl mig, hvor du synes, kommunens administration skal oppe sig. Hvor mener du der er brug for at tale borgernes sag overfor forvaltningerne?

Landsråd 2008: Kristian Juul taler for vækst og imod udligning