mandag den 7. april 2008

Forkastelig eksproriering i Hillerød

Dagens historie om Hillerød's socialdemokratiske borgmesters forsøg på at eksproriere jord til anslået værdi på mere end 30 millioner til discountprisen 2,9 millioner får én til at mangle ord, så lad mig til at begynde med give det til borgmesteren selv:

"Ved at ekspropriere får Hillerød Kommune mulighed for at overtage alle arealerne samlet og sikre, at alle grundejerne får samme grundlag for erstatning," lyder Kirsten Jensens kommentar til sagen i Jyllands-Posten.

Dette besvarer for mig at se ingen som helst ting.

Hvad med at borgmesteren i stedet forklarer, hvorfor Hillerød Kommune skal score 1000% fortjeneste?

Eller hvad med at få borgmesteren til at forholde sig til grundlovens § 73, stk. 1: "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning."

Fuldstændig erstatning betyder naturligvis at betale, hvad grunden er værd, og ikke blot en tiendedel af værdien.

Ellers er eksproprieringen jo simpel konfiskation af menneskers ejendom og værdier.

Socialister har altid haft et problematisk forhold til privat ejendomsret. Jeg havde håbet socialdemokraterne ikke var så socialistiske at det gjorde noget, men denne sag viser, at det gør faktisk noget.

Ingen kommentarer: