lørdag den 27. februar 2010

Per Stig Møllers kritik af Politiken

Jeg overvejede at formulere en kritik af Politikens fuldstændigt ufattelige knæfald for fanatisme i form af undskyldingen forleden for Muhammed-tegningerne, men så faldt jeg over vores nye kulturministers udlægning af sagen, og den bringer jeg i stedet - ingen kan udtrykke sig skarpere, mere blændende og vidende end Per Stig Møller, med pragtfulde referencer fra historien, citeret fra Kristeligt Dagblad:

- Da Napoleon i 1802 klagede til Kongen af England over satiriske tegninger i de engelske aviser, svarede Kongen, at Napoleon da godt vidste, at man i England måtte klage til domstolen og ikke til Kongen, hvis man var utilfreds med noget. I 1802! Og det burde Politiken jo også have svaret, siger kulturminister Per Stig Møller til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

- Hvis ikke man havde tilkæmpet sig retten til religionskritik, ville vi alle sammen være katolikker i dag. Hvad ville der være sket med Luther eller Erasmus, hvis de i selvcensur havde sagt undskyld?




torsdag den 25. februar 2010

Reagans 9 skræmmende ord

"The nine most terrifying words in the English language are: 'I'm from the government and I'm here to help.'"
Ronald Reagan

Man kan smile ad citatet - men personligt gyser jeg også lidt.

Fordi offentlig "hjælp" har altid en pris.

Der findes ingen "gratis frokost" - nogen må altid betale.

Specielt i et Danmark, som for ganske nyligt passerede en ubegribelig trist milesten, som måske snarere burde have form af en gravsten, hvor der nu er flere på offentlig forsørgelse end der er arbejdende.

Ja, - der er nu officelt flere som modtager hjælp, end som er med til at betale for "hjælpen".

Det er skræmmende at tænke på, for det mindretal af danskere som nu arbejder stadig orker at arbejde.

Men det er også skræmmende for flertallet, som nu er afhængig af samfundets forsørgelse.

Reagan har fat i en dyb pointe. Der er intet mere skræmmende end den altomfattende barnepigestat.