Hårde ord fra Nikolaj Bøgh

Under titlen "En stemme der forsvandt" erklærer Nikolaj Bøgh konservatismen død.

Man mærker dog heldigvis en vis kærlighed til konservatismen hos forfatteren bag den dramatiske nekrolog.

Men selvfølgelig er jeg ikke enig i rigor mortis-diagnosen. Personligt mærker jeg i hvert fald en stigende interesse for konservative kerneværdier, som aldrig før, også fra folk som jeg aldrig ville have ventet det fra. Og de Konservative ministre er uden sammenligning regeringens mest kompetente og sætter konstant konservative aftryk på stærke konservative værdipolitiske mærkesager som lov og orden, faglighed i folkeskolen og bevarelse af miljøet.

Rygtet om konservatismens død er stærkt overdreven.

Til gengæld må jeg, desværre, give Nikolaj Bøgh ret i følgende karakteristisk af Anders Fogh-æraen som en "effektiv kombination af socialdemokratisk fordelingspolitik og ny-borgerlig værdipolitik".

Netop det helt nødvendige opgør med den socialdemokratiske omfordelingsmaskine, og Danmarks umoralske skattesystem, der straffer den flittige og pligtopfyldende, er Anders Fogh-Rasmussen regeringens helt store undladelsessynd.

Men at klandre de Konservative for denne undladelsessynd er uberettiget. Nikolaj Bøgh overser fuldstændigt, at de Konservative med vores 18 mandater har ført en aldeles ensom kamp imod netop den socialdemokratiske fordelingspolitik.

Mandattallet taget i betragtning er det egentlig lykkedes De Konservative ganske godt at trække Danmark i den rigtige retning fordelingspolitisk, nemlig bare en anelse væk fra DK's suveræne verdensrekord i lighedsmageri, i den forstand, at skattelettelser er blevet gennemført på trods af særdeles fodslæbende Venstre og Dansk Folkeparti og skinger propanganda fra venstrefløjen om fatale konsekvenser heraf i forhold til velfærden.