Udligningsordningen – hvordan reparerer vi den?

Jeg har i tidligere indlæg påpeget, at som en direkte følge af den nye udligningsordning har Helsingør været tvunget til valget mellem at hæve kommuneskatten eller at skære drastisk ned på servicen for at lukke hullet på mindst 40.000.000,00 kr., som udligningen har efterladt i kommunekassen.

Problemet er af yderst håndgribelig økonomisk karakter: Alle kan forstå, at det gør virkelig ondt at sende en årlig trailerfuld af gode 40.000.000,00 kr vestpå.

Men problemet handler også om politisk grundholdning: Selv om Danmark i forvejen har verdens mest lige fordeling af indkomster, så mener Folketingets flertal åbenbart, at der er brug for yderligere at omfordele indkomsterne. Det er jeg som borgerlig ikke enig i – der er alt for meget socialdemokratisk omfordelingsmaskine over den tankegang.

Hvad endnu værre er, at udligningsordningen umyndiggør kommunerne og undergraver deres selvbestemmelse, fordi kommuner som satser på udvikling og vækst bliver straffet. Lykkes det nemlig, som vi Konservative umådelig gerne vil i Helsingør, at tiltrække produktive mennesker som nye indbyggere, så falder regningen prompte i form af udligning til kommuner med højere kommuneskat og færre højtlønnede.

Og så har udligningerne i praksis haft den kedelige konsekvens, at lavtlønnede i Helsingør kommer til at aflevere en større del af indtægten i skat for at højtlønnede i provinsen kan slippe billigere. Udligningen ødelægger dermed den ellers naturlige balance mellem kommuneskat og leveomkostninger, så ikke blot kan familier i landkommuner bo meget billigere end en tilsvarende familie i en by som Helsingør – de får oveniøkøbet den samme kommunale service til en kunstigt lav skatteprocent. Det er absurd.

Men hvordan retter vi så op på de uretfærdige udligninger?

Først og fremmest må vi få landspolitikerne til at erkende, at leveomkostningerne er meget høje i Nordsjælland og hovedstadsområdet, især pga. de markant højere boligpriser her hos os. En almindelig familie i Helsingør derfor af den grund årligt ca. 100.000,- kr. mindre til rådighed end en sammenlignelig familie i provinsen..

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan børnefamilierne som typisk nye boligejere rammes ekstra hårdt, men de er ikke de eneste udlignings-ramte grupper: Pensionisterne rammes også, idet folkepensionen som bekendt er den samme uanset, hvor man bor. Pensionisterne í Helsingør skal ikke desto mindre betale langt mere i skat på deres højtvurderede ejendomme, og har derfor alt andet lige færre penge at råde over end pensionister i provinsen. Det samme gælder andre på overførselsindkomster.

Løsningen er selvfølgelig, at udligningsordningen mellem kommunerne skal tage hensyn til disse store forskelle i leveomkostninger. Det vil sige, at hvis man ønsker at udligne, så skal man først se på, hvad familierne landet over rent faktisk har at råde over når der er taget højde for forskelle i leveomkostninger, herunder ikke mindst boligudgifter.

Udligningerne var ment som en måde at sikre ensartede servicetilbud til landets borgere på, men virkeligheden er, at vi nu udligner for at provinsen kan sætte skatten ned, mens Helsingør og andre nordsjællandske kommuner står i det kedelig valg mellem at sætte skatten op eller forringe servicen.

De Konservative på Christiansborg har under protest lagt stemmer til loven (http://www.180grader.dk/nyheder/K_vil_have_udligningreformen_ndret.php), så det skulle kunne lade sig gøre for os lokale Konservative at få en dialog med landspolitikerne og dokumentere overfor dem, hvor fejlslagen loven har været i praksis.

Den er et socialdemokratisk drømmescenarie, men et borgerligt mareridt i lodret modstrid med enhver markedsorienteret tankegang!