Udligning – en ligning der ikke går op

Af Kristian Juul
De konservative i Helsingør

Som konservativ må jeg protestere imod de nye uretfærdige udligningsordninger mellem kommunerne. I år lænser de f.eks. min egen hjem-kommune Helsingørs kommunekasse for ekstra 40.000.000,00 kr.

Jeg er meget imod af mange grunde, men den vigtigste: Udligningsordningerne ignorerer fuldstændigt, at der er store forskelle i leveomkostninger mellem hovedstadsområdet og provinsen. En helt anderledes fair måde at gøre det på vil være at beregne hvad kommuner som Helsingør skal sende til provinsen på en måde, som tager højde for forskelle i leveomkostninger, især boligudgifter.

Jeg vil her gerne pege på en gruppe, som bliver ramt særligt hårdt af disse urimelige udligninger: børnefamilierne.

Børnefamilierne skal nu som andre borgere betale mere i kommuneskat for at lukke hullet i kommunekassen efter de 40.000.000,00 kr., som loven tvinger os til at sende til kommuner i provinsen.

Men hvem blandt udligningsordningens tilhængere på Christiansborg tænker på at udligne den skævvridning, at børnefamilier i en kommune som Helsingør i modsætning til jyske og fynske familier har ekstraordinært høje boligudgifter?

Børnefamilierne er som regel nye boligejere og afdrager derfor på store lån. Da et hus i Helsingør koster minimum det dobbelte af et tilsvarende hus i provinsen, stiger også ejendomsskatterne, som skal betales fra allerførste dag de overtager deres hus.

Alle disse udgifter betyder, at der skal 2 indkomster til. Og med begge forældre i arbejde, skal børnene passes, hvilket som bekendt heller ikke just er gratis for de i forvejen økonomisk hårdt pressede forældre.

Som en vis trøst har De Konservative og andre gode kræfter i Helsingør medvirket til, at forældrebetalingen til børnepasning i Helsingør, som en nylig undersøgelse viste, ligger i den lavere ende sammenlignet med andre kommuner i området.

Men selv ikke dette vigtige plaster på såret kan skærme for, at børnefamilier i en kommune som Helsingør rammes af en giftig cocktail, som er et mix af høje boligudgifter og en fuldstændigt skævvredet pengestrøm fra Helsingørs kommunekasse over i jyske kommunekasser.
Risikoen er selvfølgelig, at børnefamilierne ikke har råd til at bo vores kommune, og at det derfor kan blive svært at rekruttere arbejdskraft og udvikle kommunen.

Jeg er realist og ved at det ikke er nemt at få landspolitikerne i tale om en så ”ufolkelig” sag som udligningsordninger, men som jeg her har beskrevet så rammer udligningerne faktisk helt almindelige familier i Helsingør. Vi er nødt til at kæmpe imod.

Jeg vil arbejde på at råbe landspolitikerne op og få dem til at indse, at den nye lov om udligningsordninger er en om’er.