Socialdemokratisk "selvkritik"

Berlingske Tidende og Politiken  bringer i anledning af 10-års jubilæet for pinsepakken, som blev startskuddet til én lang socialdemokratisk deroute, et ganske afslørende indblik i ledende socialdemokraters analyse af partiets problemer.

Afslørende i den forstand, at nok kan socialdemokraterne med ca. 20% opbakning ikke længere benægte eller bagatellisere problemerne, men viljen til oprigtig selvkritik er hos mange af partiets ledere fortsat yderst begrænset. Eksempelvis Mogens Lykketoft:

»Pinsepakken har nok skærpet de borgerliges usaglighed omkring vores skattepolitik.« 

Hvad er det for en "borgerlig usaglighed" omkring socialdemokraterns skattepolitik, den tidligere S-formand taler om? Den ubekvemme sandhed, som socialdemokraterne så gerne vil fortrænge er, at almindelige borgere oplevede pinsepakken således: 

• En funktionærfamilie med 2 børn, ejerbolig til 1,4 mill. kr. og bil kom til at betale ca. 65.000 kr. i merskat i perioden 1998-2002.
  
• En HK/SID familie med 2 børn og bil samt ejerbolig til 500.000 kr. kom til at betale ca. 25.000 kr. mere i skat fra 1998-2002.
  
• Især boligejerne stod for skud, med sænkningen af rentefradraget til ca. 33% skulle boligejerne nu betale to tredjedele af renteudgifterne mod ca. halvdelen førhen. 
  

Det er intet under, at koblingen af de to fænomener "socialdemokater" og "skat" giver almindelige borgere nervøse trækninger. Granatchokket fra pinsepakken sidder stadig tungt i de fleste af os. Og at Mogens Lykketoft blot afskriver dette som  "borgerlig usaglighed" viser, hvor uendelig lidt man har lært af fortidens fejl.

S-næstformand Nick Hækkerup har i modsætning til både den nuværende og tidligere formand ganske fornuftige holdninger på skattepolitikken, men jeg måtte alligevel studse over følgende udtalelse:

"Vi er gode på 500-meterbanen. Daginstitutioner, hvor børnene kan blive passet og udfordret, en folkeskole, hvor man faktisk skal lære noget, en ældrepleje, hvor der gives omsorg og tryghed."

Det er kommunale opgaver, næst-formanden her fokuserer på, men hvad mener han egentlig? At børnene ikke bliver passet og udfordret i daginstitutioner i borgerligt styrede kommuner? 

Og ældrepleje - mange borgerlig kommuner, heriblandt min egen, Helsingør, bruger langt langt over landsgennemsnittet på ældrepleje, og den borgerlige prioritering af ældreplejen har betydet at de ældre og de pårørende er blevet forskånet for de skandaler i ældreplejen, som mange ikke-borgerligt styrede kommuner har oplevet. 

Og "en folkeskole, hvor man faktisk skal lære noget" lyder jo som taget ud af De Konservatives valgprogram. Men Nick Hækkerup udelader her en anden ubekvem sandhed - at socialdemokraternes skolepolitik siden 1968 har resulteret i en systematisk undergravning af lærernes autoritet og en dyrkning af kundskabsløsheden, som kulminerede med den ultimative eye-opener, PISA 2001. Ønsker man en "folkeskole, hvor man faktisk skal lære noget" ved den almindelige borger godt, hvor man skal sætte sit kryds, og det er ikke ved A.

Endelig Svend Auken:

"Prisen, som de borgerlige har betalt for regeringsansvaret, har været, at de stort set har overtaget de socialdemokratiske synspunkter. Så kan man sige, at det er en stor skuffelse for os, at vi er gået tilbage, men omvendt må man også vænne sig til det paradoks, at tabet af vælgere ikke skyldes, at vores ideer ikke bliver brugt."

Når det gælder værdipolitikken er det selvfølgelig noget sludder, at de borgerlige har overtaget socialdemokratiske synspunkter. På retspolitik, indvandringspolitik og uddannelsespolitik er forskellen mellem os borgerlige og socialdemokraterne markant. 

Når det gælder fordelingspolitikken har Svend Auken derimod en pointe. Jeg har flere gange her på bloggen peget på nødvendigheden af et opgør med den socialdemokratiske omfordelingsmaskine, som har resulteret i en verdensrekord i GINI. Se verdenskortet for oven, det viser at Danmark (mørkegrønt markeret) helt utroligt har udjævnet borgernes indkomster i en grad, som langt overgår alle andre lande, heriblandt verdens få tilbageværende kommunistiske regimer. 

Til dét opgør med socialdemokratisk politik mangler vi endnu at få Venstre og Dansk Folkeparti med ombord.