Efter strejken - hvordan kommer vi videre

Når strejken forhåbentlig snart er slut, vil eftertanken forhåbentlig melde sig:

Jeg tror alle har stor sympati for lønløft til sygeplejersker og andre offentligt ansatte. Samtidig er midlerne dog ikke ubegrænsede, og det gavner ikke hverken vækst eller velfærd, hvis det offentlige og private erhvervsliv over en bred kam nu skal til at konkurrere om de samme stadigt færre medarbejdere i en lønspiral.

Hvis dette dilemma skal løses, kommer vi ikke udenom at skabe en slankere, men samtidig stærkere offentlig sektor.

Når vi i fremtiden skal have flere sygeplejersker og politibetjente til en højere løn - og dét skal vi - så skal der skæres andre steder. Jeg vil pege på administrationen af velfærdssamfundet som et oplagt sted at effektivisere.

Forleden blev det afsløret, at det store fald i antallet af ledige i Danmark ikke har medført en tilsvarende reduktion i antallet af ansatte i beskæftigelsessystemet, således at der i dag kun er otte ledige per ansat i beskæftigelsessystemet, hvorimod de ansatte i 2004 kunne håndtere hele 16 ledige hver.

Hvor mange andre "blinde pletter" skjuler sig i administrationen i stat og kommuner?

Historien viser, at når offentligt finansierede institutioner får mere at lave, tilføres naturligvis penge og ansatte, men når de får mindre at lave, forsømmes det ofte at nedjustere antallet af ansatte i systemet tilsvarende.

Dét kræver politikere med modet til at tilpasse systemet, når behovet bliver mindre - sådan som enhver god erhvervsleder helt naturligt ville gøre det i det private.