Des flere love, des flere forbrydere

Jyske lov - eksempel på nødvendig lov

Ved hver ny regerings tiltrædelse tages der som et næsten fast ritual fat om problemet med det tilsyneladende evindeligt voksende antal love og regler med velmente initativer som "oprydning i lovjunglen", "regel-sanering", "afbureaukratisering", osv.

Det ender som regel med en symbolsk afskaffelse af et par åbenlyst tåbelige love, hvorefter lovmøllen så lysteligt kværner videre.

Hvorfor?

Fordi den af medierne så efterspurgte "politisk handling" imod forskellige uønskede samfundsfænomener som regel er, netop, nye regler og love.

Lovinitiativer er ofte den pressede politikers "nemme svar" på den fortraskede journalistiske trumf i pseudokritiske interviews: "... og hvad vil du så gøre ved det"? 

Når kravet "Nu må Folketinget gribe ind" runger, er hverken kamphunde, mobilsnak, lommeknive, tørklæder, tatovering og piercing af unge for små eller private emner. 

Det er sjældent kønt at se på, måske derfor Bismarck sammenlignede dette at lave love med at fremstille pølser, "man er bedst tjent med ikke at se processen..."

Misforstå mig ikke. Jeg er konservativ. Jeg er tilhænger af lov og orden. Men respekt for loven styrkes ikke just af unødvendige love. 

Kun de store problemer skal derfor løses politisk gennem lovgivning. Jo flere love og påbud, der er, des mere forarmes folket, jo mere frihed tages fra os... 

Des flere love, des flere forbrydere, lyder et ordsprog så gammelt, at de fleste har glemt det, men det er værd at huske på, at faren ved overregulering er at ingen ellers nok så lovlydig borger kan holde loven.

Der laves idag love for adfærd, der før blev reguleret udmærket ved almindelig god omgangstone mellem mennesker. 
Der sættes idag grænser for adfærd, der burde være et personlig valg

Poul Schlüter stod som bekendt i spidsen for efterkrigstidens største regelforenklingskampagne, hvor det i en sjælden succesfuld operation lykkedes at afskaffe 2000 cirkulærer, bekendtgørelser og anordninger. 

Måske er det en ny konservativ statsminister, der skal til, før det virkelig lykkes at tynde ud i lovjunglen?