Danmark bliver stadigt fattigere

Agenda har en vigtig, men desværre meget overset historie at fortælle: 

Fra 1995 til 2006 er Danmarks placering blandt verdens rigeste lande faldet fra 11. pladsen til en 17. plads i Den Internationale Valutafonds købekraftsjusterede sammenligninger.

Det overrasker mig ikke. Jeg rejser ofte med mit firma i f.eks. USA og har mødt helt almindelige mennesker derovre, f.eks. sygeplejersker, som har et forbrug, som ville forbløffe de fleste danskere. 

Derovre skal der ikke nødvendigvis en lang uddannelse eller strålende karriere til for at kunne køre rundt i Lexus'er og bo i kæmpestore huse. 

Vi er simpelthen ved at blive kørt agterud af mere dynamiske økonomier. 

Gode eksempler er Irland eller Canada, der har satset på det ellers helt oplagte - at sikre virksomhederne den arbejdskraft de har brug for, f.eks. ved et skattesystem som ikke brandbeskatter overarbejde eller jager virksomheder eller kvalificerede udlændinge væk.

Vi har lullet os selv i søvn i Danmark ved tanken om, at vores rigdom skyldtes vores "unikke" skandinaviske velfærdsmodel. 

Hvornår vågner vi danskere op og indser, at vores indretning af samfundet ikke er optimal, men at brandbeskatningen forarmer os som nation?

Vi kan ikke blive ved med at fokusere på, hvad der skal tages fra "de rige" og gives til "de fattige", sålænge vi som nation blot rutscher længere og længere ned i velstand.

Det er muligt vi ender med alle at blive "lige" - lige fattige. Men er det virkelig det vi vil?

Som Konservativ tror jeg på vækst. Men i de sidste mange år, er væksten i Danmark blevet stadigt sløvere. Det holder simpelthen ikke.

Vi skal derfor allesammen til at smøge ærmerne op og se at få bestilt meget, meget mere. 

De som er på deltid, skal stimuleres til at arbejde på fuld tid.

De som er på fuldtid, skal stimuleres til at arbejde over. 

Og sidst men ikke mindst - den fjerdedel af danskerne, som idag slet ikke arbejder, skal selvfølgelig med alle midler stimuleres til at arbejde.