Hvis ikke, burde de måske nærstudere Æsop's fabel om gåsen, som lagde guldæg - som læserservice her i forkortet version:
En bonde har en gås, der lægger guldæg. Dag efter dag. Bonden bliver meget rig. Men han er grådig og gider ikke vente. Han slår gåsen ihjel i håb om at kunne hale alle guldæggene hjem med det samme. Men den døde gås er selvfølgelig blot tom inden i - og nu har bonden intet.
Lad os opdatere fablen og skrue tiden frem til et, forhåbentlig alternativt, scenarie, efter folketingsvalget år 2011:
Helle Thorning-Schmidts Røde kabinet med tidligere kommunist Ole Sohn som nyudnævnt finansminiser råder over et dansk erhvervsliv, der leverer solide overskud til finansiering af den danske velfærd. Dag efter dag leverer virksomhederne stabile skatteindtægter og arbejdspladser. Det danske samfund er ét af verdens rigeste takket være dette erhvervsliv. Men socialdemokraterne og folkesocialisterne gider ikke vente på at få deres i forvejen rigelige del i virksomhedernes værdiskabelse. De skruer selskabsskatterne i vejret, som de jo lovede tilbage i 2009, i håb om at kunne vride endnu mere ud af erhvervslivet. Men se - nye virksomheder ser sig om efter mere venlige lande at etablere sig i. Og iværksætterne opgiver ævret - for skulle man endelig klare sig igennem selskabsskatterne og komme ud som succes på den anden side - så venter jo en ny tur på slagtebænken, denne gang kaldet "millionærskatten"... Initiativ og virkelyst segner under den socialistiske skatteskrue. Så Helle Thorning-Schmidts Røde kabinet må forbløffet se skatteindtægterne falde - erhvervslivet bløder gennem sin dekapiterede hals. Gåsen er død - og nu har Gamle Danmark intet at falde tilbage på...
Jeg beder til Vorherre om, at en S-SF regering må forblive i fablernes verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar