Poul Schlüter anglede ikke efter popularitet: Han fortalte danskerne at de skulle spænde livremmen ind, og han gennemførte den berømte kartoffelkur. Han gjorde det nødvendige, og vælgerne kvitterede, selvom det også gik ud over dem selv - fordi de vidste, at det skulle til for at bringe Danmark på gode igen.
Vælgerne belønnede det Konservative Folkeparti, som sjældent før og siden, indtil Tamil-sagen fuldstændigt uretfærdigt bragte hædersmanden Poul Schlüter til fald.
Siden har Danmark og det Konservative Folkeparti ikke været i sammenlignelig samklang - desværre - for danskerne er jo i realiteten ét af verdens mest konservative folkeslag.
Poul Schlüter er jo kendt for at være imod "ismer" - "ideologi er noget bras" - men her i tiden efter krisen har vi brug for en ny isme, hvad jeg vil kalde "ny-schlüterisme" som bl.a. indebærer:
- At holde op med at lefle for alt hvad der rimer på "velfærd"
- At fortælle borgerne den ubehagelige sandhed, at vi måske nok har afværget en global økonomisk krise af gigantiske dimensioner, men at regningen altså nu skal betales af
- At få konservative dyder som mådehold tilbage i samfundsøkonomien og husholds-ditto
Alt for meget politik styres af fokusgrupper, som fører til "regression towards the mean" - en drift imod den overbefolkede midte, hvor alle partier vil det samme.
Poul Schlüter ville ikke det samme som midten - han ville et Danmark i storform, som selv bestemte over sin egen skæbne, også selvom det kunne gøre nas at få kursen rettet op. Han var ikke berøringsangst overfor samfundets mange højtråbende interesseorganisationer.
Når vi står frem med den vision som et parti, der mere end noget andet kan og vil igen bringe Danmark på ret køl, sågar trække fædrelandet tilbage fra afgrundens rand, så vinder konservatismen frem - og i nutidens økonomiske klima kan der tidsnok blive brug for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar