Lige nu spørges der især kritisk til, hvad vores nye statsministers og vicestatsministers projekt er - noget sjældnere hvad oppositionens er, selvom det da også kunne være spændende at høre.
Forleden blev et interview med Lene Espersen i dele af pressen unfair udlagt til, at det konservative projekt nu består i at opdrage børnene til at bære tallerkenerne ud og rejse sig for de ældre i bussen.
Selvfølgelig er vores projekt så meget mere, som faste læsere af denne blog vil vide, men lad mig nu tage fat i det med høflighed og dannelse:
Ja, det er også for mig en del af at være konservativ at være et ordentligt menneske, et dannet menneske, et nogenlunde civiliseret menneske, som uden at kamme over i selvhøjtidelighed faktisk tager visse grundlæggende normer alvorligt og behandler andre menneskers liv og ejendom med respekt.
Venstrefløjen som (hvad sommerens bersærkeragtige hærværksorgier i København endnu engang beviste) har gjort en dyd ud af total normløshed og respektløshed, latterliggør ikke overraskende opfordringen fra Lene Espersen.
Men jeg synes det er på høje tide at de højtbrølende autonome får modspil:
Normløshed er ikke et legitimt politisk projekt bare fordi man kan få medlemmer af Enhedslisten, inklusive de som af navn er hoppet over til socialdemokraterne, til at støtte det.
Men opgøret med normløsheden er - desværre - blevet et nødvendigt projekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar