»Det er underligt at se denne tornerosesøvn blandt disse tre partier. De vil ikke se på reformer af dagpengesystemet og efterlønnen. Det virker, som om de ikke har forstået alvoren for dansk økonomi«, siger Morten Helveg Petersen.
»Det er uansvarligt, at man ikke vil lave arbejdsmarkedsreformer, og at man forestiller sig, at der skal postes milliarder ud til offentligt forbrug. Det er et hurtigt fix, og det er mangel på realisme i forhold til den økonomiske situation. Det kan ikke blive ved«.Det er ærlig snak fra et oppositionsparti, som tydeligvis har set de økonomiske realiteter i øjnene - at vi er midt i en økonomisk recession, som kun forværres af, at der er alt for få hænder på arbejdsmarkedet, og at man derfor ikke kan love og "garantere" til højre og venstre.
Det er bedrøveligt, at flertallet udenom regeringen ikke er mere ansvarligt, og vælger en populistiske linie som "garanter" for uændret efterløn og dagpenge, når økonomien slet ikke rummer pladsen til sådanne garantier.
De Radikale skal derimod have stor ros i denne forbindelse for deres økonomiske ansvarlighed - udfordringen er dog blot, at R's mandater ikke rækker, så enten DF eller S skal se at vågne op af tornerosesøvnen, hvis vi skal have gjort noget ved de hurtigt voksende økonomiske problemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar