Afslutningen på en "super-bobbel"?

Vi er som bekendt midt i en krise, hvis mage ikke er set siden Depressionen i 1930'erne. Personligt tror jeg ikke vi har nået bunden endnu, selvom det allerede ser mere end slemt nok ud med de ufattelige finanskrak i USA, og de mindre men stadig alvorlige bankkrak herhjemme, husprisernes fald fra tinderne osv. Nu meldes det endda, at folk begynder at sælge ud af deres indbo for at få enderne til at mødes.

Det er slemt, men det bliver dog ikke en gentagelse af 1930'erne, fordi regeringerne ikke tillader det totale kollaps. I det omfang der er offentlige midler til rådighed, går man både i USA, Danmark og andre lande ind og garanterer eller dækker over i hvert fald en del af tabene. Man kan mene, at det er utidig indblanding i markedet - hvad det principielt er - men de fleste uanset ideologi er nok enige om, at i sådan ekstrem situation kan man ikke lade falde, hvad ikke kan stå, men er nødt til at gøre noget for at bevare forbrugernes og virksomhedernes sidste gran af tillid.

Skal man forstå krisen i større historisk perspektiv, tror jeg at det vi ser nu ikke er et tilfældigt her-og-nu udsving, men tværtimod er reaktionen på en række ubalancer, der har været hobet op gennem årtier i de vestlige økonomier, især USAs.

Dot.com-boblen i slutningen af 1990'erne, boligboblen i dette årti, blev begge næret af en stadig større opfindsomhed hos villige lånudbydere, der lagde tidligere tiders forsigtighed på hylden og satsede på kvantitet fremfor kvalitet. Samtidig gjorde liberalisering og globaliseringen formidling af kreditter mellem lande og verdensdele uendeligt meget nemmere.

Det skortede ikke på advarsler, men mange troede på "den nye økonomi", som skulle være evig optur uden kriser, og hvor man, som overvismanden med rette undrer sig over, troede man ikke kunne bruge historien til at lære af.

Samtidig ændrede borgernes holdning til gældsætning sig markant. Hvorfor bruge 30 slidsomme år på at betale sit hus ud, når man kunne feste for friværdien her og nu?

I USA lagde man på regeringsniveau tidligere tiders snusfornuftige husholdningstankegang på hylden og brugte løs af midler man ikke havde i optimistisk tiltro til, at man kunne vokse sig ud af gælden.

I Danmark har vi ikke ført så uansvarlig en økonomisk politik siden Anker Jørgensen, så derfor har vi i modsætning til USA orden i statsfinanserne, men på borgerniveau har de fleste af os vel haft en finger med i de omtalte bobler - som finansmanden George Soros har slået sammen under den sigende betegnelse "super-boblen".

Kun magisk tænkning har kunnet få os til at bilde os selv ind, at huspriserne og friværdien bare kunne blive ved at stige, for inderst inde ved vi jo godt, at værdier ikke kommer af ingenting, men altid kun ved hårdt arbejde.

Det lyder kedeligt og måske som en lidt gammeldags dyd, men skal jeg pege på noget positivt ved tidens krise, er det, at vi forhåbentligt ved enden af den, smøger ærmerne op og lige så stille arbejder os tilbage på rette spor.

Der er ingen nemme veje ud af krisen - spekulanterne har fejlet - der er kun hårdt arbejde tilbage.