Velfærdsstatens afløser

Inspireret af udenrigsministerens sommerlæsning er jeg selv gået i gang med Phillip Bobbits banebrydende "Terror and Consent" - en must-read for alle, som ønsker at forstå den post 9/11 verden vi lever i - og den fremtid som venter.

Jeg vil senere komme tilbage med en dybdegående anmeldelse af værket, men jeg vil her berøre Bobbits originale betragtninger om den gennemgående forandring alle vestlige stater - jeg vil tilføje Danmark inklusive, naturligvis - står overfor.

Hvad vi har været vant at leve i, er nationalstaten, som gennem det meste af efterkrigstiden her i landet har taget karakter af velfærdsstat - dvs. en stat som opretholder sin legitimitet i forhold til borgerne ved - udover at have magtmonopol og sikre lov og orden - at forbedre den materielle velstand og velfærd - og ved i større eller mindre grad bruge betragtelige kræfter på at omfordele midler mellem borgerne for at udjævne forskelle imellem disse.

Hvad vi idag står er ifølge Bobbit en fundamental redefinering af staten til det han kalder "Market State". Fokus er her på mere at skabe de optimale rammer og betingelser for borgerne, at maximere mulighederne for borgerne, og i behandlingen af borgerne tage ved lære af markedets imødekommenhed overfor forbrugernes behov. Markedsstaten vil derfor også privatisere de aktiviteter, hvor imødekommelsen af borgernes behov bedre varetages af private aktører.

Istedet for at bruge enorme kræfter på at tøjle markedet, modstå markedskræfterne og vilkårligt omfordele mellem borgerne, vil denne nye type stat anspore borgerne til initiativ og vækst og søge markedet udvidet til hele tiden at tilbyde borgerne nye services.

Når vi ser på den danske velfærdsstat anno 2008 er det tydeligt, at Bobbits analyse rammer plet, og at vi er i en meget besværlig overgangsfase på vej væk fra velfærdsstatens rigide strukturer og massive fokus på omfordeling fremfor vækst.

Alene de demografiske betingelser og de umådelige vanskeligheder ved at skaffe arbejdskraft i det offentlige, burde formå politikere - især velfærdsfundamentalisterne på venstrefløjen - til at forstå, at den velfærdsstat vi kender ikke kan opretholdes uændret, og at udfordringerne ikke løses ved blot mindre justeringer.

Fremtiden er en tid med en mindre stat, en mindre offentlig sektor - men til gengæld en stærk og aktiv stat og offentlig sektor, der fylder hullerne ud, hvor private ikke kan, men som også villigt trækker sig, når markedet bedre løser opgaverne - en stat hvor græsen mellem at bære borger og være forbruger er mindre skarp, hvor god "kundeservice" findes i det private såvel som i det offentlige.

Markedsstaten - velfærdsstatens afløser.