onsdag den 2. juli 2008

Borgerlig dynamik, socialdemokratisk stilstand

Det er glædeligt at se Venstre-folk langt om længe tilslutte sig, hvad vi Konservative har sagt så længe - at dansk økonomi i den globale økonomi langsomt, men sikkert er ved at kvæles under skattetrykket, og at lettelser i topskatten er den sikreste vej til at få folk til at arbejde mere.

Og arbejde mere, er den eneste vej ud af det, der kan gå hen og blive den værste økonomiske krise siden oliekrisen.

I skærende kontrast til denne analyse er Socialdemokraternes svar. Morten Bødskov "tordner" imod lettelser, fordi "de ikke er fuldt finansieret".

S vil i klassisk Keynesiansk stil hellere igangsætte store offentlige anlægsinvesteringer.

Det giver mindelser om Stauning og 1930'ernes krisestyring.

Men man skal altså passe uhyre meget på med paralleler til nutidens krise og 1930'ernes depression. Vi har idag i modsætning til 1930erne ingen massearbejdsløshed.

Krisen skyldes tværtimod, at industrien skriger efter arbejdskraft og derfor ikke kan udnytte kapaciteten.

Og så vil S offentlige anlægsinvesteringer! Dvs. enten konkurrere med erhvervslivet om den i forvejen utroligt knappe arbejdskraft eller skulle importere endnu mere arbejdskraft for at få det gjort!

Det er et helt ubrugeligt og direkte skadeligt forslag!

Og så er Socialdemokraternes snævre fokus på, om skattelettelser er fuldt finansierede eller ej, krone for krone, udtryk for en betonagtig tankegang.

De dynamiske effekter af, at produktiviteten stiger pga. skattelettelser, som dermed i høj grad bliver selvfinansieret, er veldokumenteret og har virket glimrende i de lande, som har været mindre berøringsangste overfor reformer.

Som det bedrøveligvis har været tilfældet i mange år, så lever Socialdemokraterne i fortiden, og deres svar på nutidens problemer er utidssvarende løsninger.

Kun borgerlig økonomisk politik kan redde Danmark ud af krisen.

En sidste kommentar: Véd S iøvrigt selv hvad de vil?

For kun få måneder udtalte Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup:"Det er min vurdering, at topskatten skal sænkes. Det kan være, at der bliver tale om en kombination af, at færre skal betale topskat, og at skatten på den sidst tjente krone sættes ned."

Kloge ord, som man nu løber fra hurtigere end en hest kan rende.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes den grundlæggende fejl i tanken er, at lettelser i topskatten *ikke* får folk til at arbejde mere. Hele jeres grundpræmis er forkert, og her er hvorfor:

Folk der betaler topskat arbejder i forvejen meget - for dem er det langt vigtigere at få mere tid. Hvis de kunne vælge, ville de formentlig holde mere fri.

Folk der ikke betaler topskat påvirkes ikke af lettelserne - men det er dem på gulvet, vi faktisk har brug for, arbejder noget mere. Sygeplejersker, f.eks. - og hjemmehjælpere. Det segment vil ikke arbejde mere, fordi de i forvejen er spændt så hårdt for, med stressede og pressede arbejdsdage.

Summa summarum: ideen er dødfødt.

Kristian Vinter sagde ...

Hej Morten

Topskatten rammer tæt på halvdelen af alle lønmodtagere og er de facto, også for de fleste sygeplejersker, som du nævner, en skat på overarbejde. Ved at give et nap med i weekenden eller om aftenen, straffes man med 63% skat.

Rettelig burde topskatten omdøbes til "overarbejdsskat", for det er hvad den er.

Så tror da pokker, at man ikke ønsker at arbejde ekstra.

Topskatten rammer ikke "de rige", som det oprindeligt var tænkt, men mange almindelige funktionærer og privat og offentligt ansatte.

Hvis vi skal have gang i Danmark igen, kommer vi ikke udenom at lette skatten på sidst tjente krone.

mvh. Kristian