Ritt Bjerregaard går idag i Politiken til angreb på privatforbruget og påstår, at regeringen "prioriterer fladskærme og designermøbler over børn og gamle".
Man mærker den typiske socialistiske forargelse over den storforbrugende småborger, som altid tænker mere på sig selv end på fællesskabet.
Jeg vil dog godt sætte spørgsmålstegn ved præmissen.
Hvor meget af almindelige danskernes disponible indtægt går i virkeligheden til fladskærme, designermøbler og anden luksus?
Forsvindende lidt. Virkeligheden er en anden, end Ritt fremstiller den.
Takket være verdens højeste skattetryk har danskerne nemlig trods nogle af verdens højeste lønninger kun et særdeles middelmådigt privatforbrug sammenlignet med USA og andre vestlige lande.
Privatforbrug i Danmark handler derfor sjældent om den slags unødvendig luksus, som Ritt Bjerrgaard antyder, men oftest mere om at tage sig råd til at kunne give sine børn sund mad, at tage sig råd til en tryg bolig og transport frem og tilbage mellem hjem og arbejde, at tage sig råd til lidt fritidsaktiviteter med børnene.
Det er helt urimeligt at latterliggøre privatforbruget som investeringer i ”fladskærme og designermøbler”. Privatforbruget handler tværtimod om i hverdagen at kunne dække fuldt legitime behov og er derfor omdrejningspunktet for den enkeltes og familiernes velfærd.
Når skatten som i Danmark når et niveau, hvor rådighedsbeløbet ofte reduceres til langt under halvdelen af lønnen, er det derfor ødelæggende for borgernes følelse af velfærd.
Dette er baggrunden for privatforbruget, ikke bevidstløs trang til overdreven luksus, som Ritt så arrogant antyder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg kan godt lide, at du som sammenligningsgrundlag vælger USA, når det gælder privatforbrug. Det giver mig nemlig mulighed for at rette på dig:
USA er vel nok et af de lande i verden, hvor der er størst ulighed. I den brede middelklasse er der et højt privatforbrug - og i de rigere lag et nærmest absurd samme, og hvis det er det, man ønsker sig så kan det jo være en ganske fin målestok. Jeg vil blot gerne spørge hvad prisen er? Idet USAs position som et mest velstående land i verden er baseret på udnyttelse, neokolonialisme og militær magt, synes jeg det kræver en noget nær ufattelig kynisme og ligegyldighed over for andre mennesker, at have det som mål, at Danmark skal emulere USA i sin struktur.
Grunden til vores nuværende rigdom og relative lighed i samfundet er en socialistisk grundtanke, med lige adgang til basale goder som uddannelse og lægehjælp - uddannelse, som vel at mærke er det, der har skudt os op i de teknologisk veludvikled lande.
Send en kommentar