fredag den 30. april 2010

Socialisterne bekender kulør

Når S-SF aksen tilsyneladende har fået mere vind i sejlene gennem de sidste par år, skyldes det som bekendt en markant højredrejning på det værdipolitiske område, specielt rets- og indvandringspolitik, hvor man har "cut-and-pastet" regeringens politik, uden dog rigtigt at mene det sådan inderst inde.

Den manøvre har gjort de to partier mere spiselige for vælgere med borgerlige grundholdninger, der ikke har været tilfredse med eksekveringen af den borgerlige politik.

På det sidste er det dog blevet mere klart, hvad de to partier i virkeligheden står for. Betonmarxisme af den mest forstenede slags:

- Socialdemokrater vil tvangsopløse Danmarks største virksomhed, AP Møller Mærsk
- SF'ere vil indføre en maksimumsløn for alle danskere på 50000 kr

Nu er disse forslag i sig selv så forbløffende idiotiske, at de ikke fortjener yderligere kommentarer.

Det virkeligt interessante - eller skulle jeg sige skræmmende - er, hvad for et menneskesyn vi risikere skal styre vores land fremover, hvis socialdemokrater og SFere kommer i regering.

Ingen kommentarer: