Opgør med kulturelt selvhad - stoltheden tilbage!

Af Kristian Juul (C)

Konservativ byrådskandidat, Helsingør

Det er efterhånden så længe siden salmerne forsvandt fra skolerne her i kommunen, og at svinekødet blev bortvist fra daginstitutionerne, og at bad efter idræts- og svømmetimer pludselig blev et problem, at vi næsten har glemt at det engang var anderledes.

Men indimellem kan det alligevel være på sin plads at spørge - som en deltager på et konservativt arrangeret Fritænker-møde gjorde forleden - om vi er gået for langt, "i tolerancens hellige navn"?

Som deltager i mødet tilkendegav jeg min konservative holdning: Det er vi - gået for langt. Helsingør er ikke, og skal ikke være et multikulturelt bysamfund. Vi har én kultur, den danske, med ét sæt værdier - og dem skal vi naturligvis holde fast i og være stolte af.

Danskerne er tolerante folk, men tolerancen stopper og skal stoppe overfor de religiøse ekstremister, bandemedlemmer og andre modstandere af danske værdier, der uden nogen respekt for os og vores kultur, afkræver netop ubetinget respekt og tolerance af os.

På mødet blev talt om det kulturelle selvhad, som nogen danskere i misforstået tolerance eller pga. dårlig samvittighed over vestens fortidige "synder" mod andre folkeslag har tillagt sig, men som på ingen måde fremmer integrationen.

Som konservative vil vi gøre op med dette totalt misforståede kulturelle selvhad. For det første fordi vi elsker det danske af hjertet, men også fordi vi kun vækker respekt blandt nydanskere ved at stå 100% fast på vores danske kultur og vores kristne tro. Hvis vi ikke kender og værdsætter vores egne rødder, hvordan skulle vi så kunne overbevise nydanskerne om at disse rødder er noget værd?

Vi konservative i Helsingør prioriterer derfor kulturen og historien højt her i kommunen. Ikke som en luksus, som vores politiske modstandere af og til fremstiller det - men som en nødvendighed, som en gave vi giver til vores børn, så de kender deres rødder, og for at værne om den sammenhængskraft vi så møjsommeligt har opbygget i vores lokalsamfund.