Man kan ikke have et velfungerende marked uden lov og orden.
Manglen på basale reguleringer, som ejendomsret, love imod svindel og bekæmpelse af korruption, er grunden til, at markedsøkonomierne aldrig er slået ordentlig an i lande med en svag stat.
Men manglen på mere subtile reguleringer af de finansielle institutioner i USA og andre steder de sidste 10-20 år viste sig næsten lige så fatal.
De fleste virksomheder, også de finansielle, opfylder kundernes reelle behov og har en nobel mission ved siden af det basale mål om at være profitable.
Kapitalisme bygger på tillid. Men når selvinteressen tipper over i grådighed, må samfundet have et værn.
Det arbejder specielt borgerlige europæere kraftigt på at genetablere i disse tider, fremfor den socialdemokratiske/keynesianske model at sprøjte stadig flere skatteborgerpenge ud i økonomien.
Håbet er, at reguleringerne oveni krisen får os til at tænke os bedre om - om materialismen, grådigheden, forurening og rovdrift på ressourcerne er vejen frem?
Målet er en lidt mere tøjlet, lidt mere moderet - ja, lidt mere konservativ - kapitalisme.
søndag den 19. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar