Som Per Stig Møller forleden påpegede er vi som Konservative ikke
sort-hvide i forhold til den frie markedsøkonomi.
I modsætning til henholdvis socialisternes anti-markedsideologi og liberalisternes dogmatiske pro-markedsideologi.
Man kan også sige det sådan: Så længe markedet virker, så lad det. Men når det bryder sammen, så sæt noget andet i stedet – uanset ideologi.
I finanskrisen er markedet i flere sektorer på nippet til at bryde sammen – og "lad-falde-hvad-ikke-kan-stå" doktrinen er ikke nødvendigvis den klogeste strategi.
Især tænker jeg på de mindre og mellemstore innovative videnstunge opstartsvirksomheder, som måtte blive kvalt ufortjent i fødslen af finanskrisen.
De skal nok med tiden blive erstattet af andre, når krisen en dag er overstået, men det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at spilde så meget dyrekøbt viden på gulvet.
Så selvom det aldrig er en konservativ præference at skyde offentlige penge i private projekter, så må alle muligheder stå åbne i denne krise.
Ingen ved rigtigt, hvad der skal til for at løse krisen, men vi må bruge vores sunde fornuft og ikke lade ideologi stå i vejen.
Som alternativ til Socialdemokraternes ugennemtænkte forslag om statsdrevet bankvirksomhed, kunne man styrke de eksisterende institutioner, f.eks. en ekstraordinær pulje til Vækstfonden eller andre, som støtter opstartsvirksomhederne.
Det vil være en god investering i fremtiden.
torsdag den 19. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar