Jeg støttede selv kontraktpolitikken i tiden efter Nyrup. Efter Socialdemokraternes vanemæssige brud på valgløfterne, mest eklatant med efterlønsskandalen, var der brug for at forny tilliden mellem regering og vælgere.
Men finanskrisen har også på dette punkt vendt op og ned på meget, Tiden er blevet mindre forudsigelig, mindre stabil.
Man kan med rette spørge om ikke landets regering har fået udtalt behov for i særlige situationer at kunne reanalysere situationen og dermed kunne handle mere frit imellem valgene, om nødvendigt også i modstrid mod afgivne valgløfter, hvis f.eks. en global finanskrise kræver ændrede beslutninger?
Alternativet er jo enten handlingslammelse overfor ændrede forudsætninger, eller at gennemføre de afgivne løfter med hovedet under armen og i strid mod bedre vidende, dvs. hvad landets bedste kræver.
Selvfølgelig kræver det en tvingende omstændighed at bryde kontrakten indgået med vælgerne ved sidste valg, og det skal altid være med tungt hjerte at der gribes til sådanne skridt, men fire år er desværre nok for lang tid - især i disse tider - at have hænderne bundet på ryggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar