Jeg taler om forhandlerne fra S, SF, og Dansk Folkeparti, som i ugens løb udadtil jublede over deres "sejr", da det "udgiftspolitiske flertal", som den uhellige S-SF-DF alliance rammende er blevet kaldt, fik dagpengereformen til at kuldsejle.
Men jeg spørger om disse forhandlerne fra S, SF, og Dansk Folkeparti ikke inderst inde godt ved, at de i populismens navn har vundet en Pyrrhus-sejr - en meget dyrekøbt sejr?
For det er jo ikke for sjov, at regeringen ønsker at tage fat på et så ømtåleligt emne som dagpengeperioden. Det er ikke noget man som politiker bliver populær på, at skære i velerhvervede rettigheder.
Men grunden er selvfølgelig, at den strukturelle mangel på arbejdskraft, allerede HAR skadet vores økonomi ganske voldsomt, og at skadevirkningerne kun bliver større og større, så længe handlingslammede populister nægter at se virkeligheden i øjnene.
Så det udgiftspolitiske flertal vandt muligvis en sejr på den korte bane, men taberne bliver desværre mange, f.eks. de mennesker som ønsker sig et holdbart, finansieret velfærdssamfund sikret i længere tid end til næste valg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar