Mit mål for resten af året er gennem højaktuelle, personligt vinklede indlæg at nå ud til endnu flere læsere for at få endnu mere debat.
Sommeren 2008 bød på mere politisk drama end sædvanligt i agurketiden.
Størst drama har været omkring EU-domstolens kendelse om arbejdskraftens frie bevægelighed, der ser ud til at underminere dele af den danske indvandringspolitik. Tonen har været skinger, og Dansk Folkeparti har scoret en del points på den sag.
Skal man imidlertid prøve at tøjle følelserne en smule og se nøgternt på sagen, så vedrører dommen kun et meget lille hjørne af indvandringspolitikken. Som jeg ser det, presser EU ikke nu pludselig en ladeport åben gennem Danmarks grænser, men domstolens pointe er at arbejdskraft skal have vide beføjelser for at krydse grænserne indenfor EU.
Lige nu er Danmarks største strukturelle problem mangel på arbejdskraft, og i stedet for sort-hvidt at gøre domstolen til skurk, burde man anerkende arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor unionen som et gode, der skal afbalanceres med Danmarks selvfølgelige ret til at hævde vores ret til selv at definere udlændingepolitikken.
Den anden store sag i sommeren 2008 vedrører også udlændingepolitikken, nemlig S og SF's pludselige forbrødring omkring bl.a. 24-års reglen.
Kommentatorer mente efterfølgende, at trækket havde styrket oppositionen, men jeg er uenig:
SF gør af rent og skært magtbegær vold på grundlæggende principper. Dette er et kalkuleret kynisk skaktræk, som skal lukke den flanke venstrefløjen har i forhold til befolkningens holdninger til indvandring.
Nu spiller jeg selv skak og jeg må bedrøve Villy med at denne manøvre er FOR åbenlys. Både internt og i befolkningen er man altså ikke dummere, end at man let kan gennemskue hulheden i SFs kovending.
Der er allerede intern ballade i SF over beslutningen, se f.eks. her. Og meningsmålingerne viser stik imod kommentatorernes vurdering ikke tegn på, at oppositionen står stærkere i befolkningen.
Nu venter så efteråret, og hvilke politiske sager forventes at fylde dagsordenen?
Jeg ser personligt frem til, at diskussionen om skattepolitik spidser til, når Skattekommisionen i starten af 2009 afleverer sine anbefalinger. Aldrig har behovet for at nedsætte personskatterne været større, og som Konservative er det vores fornemste pligt at gøre alt for at skubbe beslutningerne den rigtige vej. Vær sikker på, at jeg i "Borgeren" og andre fora vil gøre mit yderste!
Dernæst er der den globale og hjemlige økonomiske recession: Som jeg skrev i min klumme i 180 grader er det som om alvoren ikke rigtigt er gået op for os. Jeg er temmelig sikker på, at det kommer den til.
Vi skal genopfinde en formel for vækst i det danske samfund, vi skal have mere innovation, teknologi, forskning. Men først og fremmest skal vi gennem skattepolitikken give borgerne meget mere incitament til at yde deres ypperste - til egen, men i sidste ende også til samfundets bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar