Det var en bedrøvelig oplevelse her til aften i DR at se Margrethe Vestager forsvare sine stærkt kontroversielle udtalelser få timer efter terrorbomben i Pakistan om, at Danmark nu måtte revidere sin udenrigspolitik, så vi ikke slår over i "en aggressiv udenrigspolitik, hvor vi opfatter os selv som Nordens Israel eller Det Andet USA".
Margrethe Vestager vævede og talte sort i store dele af interviewet, men man forstod dog, at hun fortrød ingenting - dét gentog hun adskillige gange.
At hendes udtalelser kunne opmuntre terrorister til at tro, at Danmark bøjer sig for terror, ville hun slet ikke forholde sig til i interviewet.
Endnu mere katastrofalt var det, at hun ikke tilfredsstillende kunne redegøre for, hvilke ændringer hun ville lave i udenrigspolitikken for at gøre den "mere aktivistisk" og "mindre aggressiv". Hun prøvede sig med at FN-mandat skulle være et must for at gå i krig, men måtte erkende at Danmark lige nu kun har soldater udstationeret på netop FN-mandat, så dette krav ville ingenting ændre.
Med andre ord kræver de radikale en ændring i politikken på den værst tænkelige baggrund og timing, men kan ikke forklare, hvad ændringen skal være.
Det Radikale Venstre har historisk med sin "Hvad kan det nytte" holdning, og sin "Ligge død" politik gennem det forrige århundrede stået som eksponenten for et Danmark med bøjet hoved og slatten rygrad, så få ting kan overraske fra den side, men dette er alligevel et politisk svigt fra de radikales side af en størrelse, som burde få konsekvenser.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar