Forsørgelse. Forsørgerrollen...
Det handler om noget så elementært som at tage sig af sig og sine.
Selv når det hele går i skudder-mudder.
Selv når alle vender én ryggen, og man føler sig mest alene, og slet ikke påskønnet, ikke værdsat, selv dér, ja netop dér, er pligten allermest uomgængelig.
Du skal tage dig af dig og dine. Du SKAL.
Og ikke forvente at "staten", "samfundet", "de andre" gør det.
At være en mand i egentlig forstand er at gøre sin pligt, sin pligt som borger, som ægtemand, som far: At forsørge.
Altid sørge for sig og sine... selv når man ingen tak får.
Dét gør en mand. En rigtig mand. En borger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar