søndag den 3. maj 2009

Modermålsundervisning - for egen regning

Et forslag om at genindføre offentlig modersmålsundervisning har for nyligt været på byrådets dagsorden i forbindelse med budget 2010. Som konservativ byrådskandidat vil jeg hermed slå fast at jeg mener, at dette IKKE er en kommunal opgave. Forældrene må naturligvis selv til lommerne.

Danmark er et frit land, inklusive Helsingør Kommune, og enhver skal være yderst velkommen til at selv at tage initiativ til at undervise egne eller andres børn i urdu, tyrkisk eller farsi eller hvilket som helst sprog man nu måtte ønske - men for egen regning.

I Danmark er modersmålet per definition dansk, og når man skal vokse op og fungere i Helsingør kommune, så er det altså dansk, som kommunen skal betale for - udover fag som engelsk, tysk og fransk, som er det de fleste skal bruge i deres senere erhvervsliv. Det er de sprog vi kan være bekendt at bede skatteyderne støtte - resten må være op til privat initiativ.

Ingen kommentarer: