Hvorfor?
Jo, det viser sig, at nøglen til lykken ligger i ikke at gå så millimeterretfærdigt op i, om man selv har lidt mere eller mindre end naboen.
Borgerlige har lettere ved dette, viser studiet, fordi de nemlig som hovedregel hælder imod den "meritokratiske" idé - at de som har lidt mere end andre nok som hovedregel har det, fordi de har arbejdet hårdt for det, fordi de har fortjent det.
Hvis man derimod som mange socialister - og desværre selv den ellers på mange måder dygtige tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen - ser enhver tale om ulighed som tabu og konstant kværulerer over hvor "ufortjent" det er, at nogen kan have mere end andre, så er ens vej i livet brolagt med mange skuffelser.
Lighedsbegrebet i den absolutistiske udgave, som Socialdemokrater og SF synes enige om - nemlig at alle skal brandbeskattes ned til samme (middelmådige) disponible indkomst uanset kvalifikationer og indsats her i livet - er i sin yderste konsekvens en dybt ulykkelig idé: Den sætter på en barnlig måde fokus på, hvem der får det største stykke af kagen, og enhver afvigelse dømmes som "snyd"...
Lighedsmageri er ikke lykken. Lykkens hemmlighed er at acceptere, at mennesker har forskellige talenter og vælger at udnytte talenterne forskelligt - og derfor går det også mennesker forskelligt her i livet. Det er naturligt. Uligheder opstår. Altid. Acceptér det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar