Socialdemokratiernes farvel

Jeg har gennem 2 år haft ét gennemgående tema i denne blog: Opgøret med socialdemokratismens tro på, at udskæring af samfundskagen i absolut lige store stykker til alle uanset indsats og dygtighed, er vejen til alle lyksaligheder.

Efter det tyske SPD's katastrofale valgnederlag, må jeg nu overveje et nyt tema for bloggen.

Socialdemokratismens hærgen af Europa gennem adskillige generationer synes nemlig nu langt om længe forbi: I alle betydende europæiske lande forkaster vælgerne konsekvent Socialdemokratiet.

I UK famler Gordon Brown sig fra skandalesag til skandalesag, mens befolkningen med stor lede vender sig bort - og det er samtidig en sand fornøjelse at følge den Konservative David Cameron veloplagt fremlægge sit borgerlige alternativ til Labours visionsløse administration.

I Tyskland blev konservative Angela Merkel genvalgt med nu rent borgerligt flertal.

I Norge vandt socialdemokraterne, vil nogen måske indvende - og ja, men kun fordi nordmænd bosat i arktiske bygder tæller mere end nordmænd bosat i Oslo... Tillykke med det, Norge, men hvornår lader I egentlig som gode demokrater det borgerlige flertal få magten?

Og i Danmark ligger Socialdemokraterne og roder på deres 23% og gør deres bedste for at udråbe dette til en enorm sejr... Krag og Stauning må rotere mere end én gang i deres grave.

For alle borgerlige er denne besindelse i europæisk politik en lise for sjælen: Vælgerne køber ikke længere den tidligere så forlokkende, pyramidespilsagtige idé om, at man bare kan tage en hel masse fra nogle tilfældige "rige" mennesker, ca. 50% af befolkningen, og med rund hånd bestikke nogle andre tilfældige mennesker, ca. 50% af befolkningen, og dermed få mere "velfærd".

Vælgerne forstår den basale borgerlig tanke om, at velfærd kommer af hårdt, hårdt arbejde - og intet andet. Vælgerne forstår, at vi som samfund må knokle os til at have det godt - vi må tænke bedre end de andre, turde mere end de andre, gøre det bedre end de andre.

Vælgerne forstår, at erhvervslivet er alle danskeres allerbedste ven - ikke en malkeko med uudtømmeligt yver - men en ven, der med alles hjælp og forståelse, holder sikkerhedsnettet ud under alle.

Dét forstår danskerne. Lige med undtagelse af de få og til stadighed færre socialdemokrater.