Frederic Bastiat, som levede i første halvdel af 1800-tallet, skrev ofte, som havde han haft indgående kendskab til tankegangen i det danske socialdemokrati anno 2009.
Et udkast fra klasikkeren "Loven" fra 1850: "Socialisme, i lighed med de ældgamle idéer fra hvilke den udspringer, forveksler forskellen mellem stat og samfund. Som et resultat af dette, så hver gang vi er imod, at staten gør noget, så konkluderer socialisten (socialdemokraten), at vi er imod at noget bliver gjort overhovedet."
Lad os opdatere Bastiats idéer til vores tid:
Så hvis vi ikke støtter det socialdemokratiske svar på tågehornet, Mette Frederiksens, forbud imod "købesex", så støtter vi kvindehandel og -undertrykkelse.
Så hvis vi ikke støtter socialdemokaternes krav om forbud imod at unge kan tage solarie, så støtter vi hudkræft til kommende generationer.
Så hvis vi ikke støtter socialdemokaternes idé om forbud imod plastikposer, så støtter vi jordens undergang.
Eller?
Måske er vi nogen, der stadig tror, at statslige indblanding og en forbudsspiral uden ende ikke løser alt.
Ja, som konservativ er jeg om nogen imod kvindeundertrykkelse, sundsskadelig adfærd og miljøsvineri - men det er altså ikke statens og statens ansvar alene altsammen.
Vi har også et civilt samfund af ansvarlige individer, der kan tænke selv.
Skulle vi ikke som borgerlige lade dem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar