regeringen afviser dobbelt statsborgerskab

Jeg er glad for at regeringen idag har besluttet at afvise et forslag om at tillade dobbelt statsborgerskab.

På et tidspunkt så der ud til at være et muligt flertal for idéen, men heldigvis har gode borgerlige kræfter besindet sig og taget afstand fra dette kulturradikale forsøg på at udvande noget så fundamentalt som statsborger-begrebet. 

Jeg fik mange kommentarer her på bloggen, da jeg på dét tidspunkt hvor forslaget blev stillet uddybede min modstand: At statsborgerskab efter min opfattelse altid må bunde i en følelse af identifikation med et land og dets værdier, og derfor efter min opfattelse kræver loyalitet overfor det land man vil være borger i.

Jeg forstår at mange dansksindede i udlandet ærgrer sig, og at der kan være mange gode praktiske og følelsesmæssige grunde til at ønske sig både dansk pas og så ét i det nye land man bor i. 

Men jeg mener stadig ikke den nationale identitet og loyalitet sådan bare kan splittes op og spredes ud over mere end ét land, ikke uden at statsborgerbegrebet bliver udvandet til et rent juridisk begreb.

Jeg mener fortsat, at som statsborger må man vælge, og lægge loyaliteten i én og kun én vægtskål.

Så, tak til regeringen, I har truffet den rigtige beslutning.

nej til dobbelt statsborgerskab

Ny Alliance har foreslået mulighed for dobbelt statsborgerskab.

Mange partier i Folketinget udtrykker en vis sympati for forslaget.

Jeg vil dog gerne advare. Statsborgerskab bunder i en følelse af identifikation med et land og dets værdier, og kræver efter min opfattelse loyalitet overfor det land man vil være borger i. 

Denne form for identitet og loyalitet kan selvfølgelig ikke sådan bare splittes op og spredes ud over mere end ét land, ikke uden at statsborgerbegrebet bliver udvandet til et rent juridisk begreb. 

Men dette er andet og mere end jura, bl.a. er borgernes loyalitet og indbyrdes tillidsforhold jo en afgørende mental forudsætning for at nationalstaten kan blive ved med at tilbyde lov og orden, stabilitet og velstand.

Følelsen af et nationalt "vi", som stikker dybere end til glæde over landskampssejre og Melodi-Grand Prix, er afgørende for sammenhængen i det danske samfund

Dette "vi" bør derfor ikke udvandes ved at tillade, at man både kan være dansk statsborger og statsborger i andre lande.

Som statsborger må man vælge, og lægge loyaliteten i én og kun én vægtskål.