Kære Lene...

Tak for din tale til Landsrådet sidste weekend.

Jeg var der i Bella Centret med mine gode venner fra Helsingør og nød dine reflektioner om konservatismen. Jeg har plukket lidt i talen for at fremhæve de afsnit, som jeg specielt nød:

"Konservatisme i praksis er at skabe en balanceret og rolig udvikling... en stærk nation, der tager vare på de svageste. En nation, hvor sammenhængskraften styrkes gennem fælles værdier. En nation, hvor der er frihed og respekt for den enkelte og dennes ansvar.

Konservatisme er ikke et populistisk modefænomen, det er en holdning, en tilstand, en livsanskuelse...

Alt er ikke lige godt. Vi tør faktisk godt stå op og sige, at vi mener, at vores værdier er mere holdbare, mere rigtige og mere retfærdige, end andre. Det er jo derfor, at vi har valgt dem!

Vores værdier har blandt andet udspring i, at vi er et kristent folk, kristen tankegang gennemstrømmer hele samfundet. Vi respekterer og anerkender naturligvis andre religioner, vi har religionsfrihed. Men! – vi har ikke religionslighed."

Det jeg siden din tale har tænkt en del på, er at konservatismen er jo som bekendt i modsætning til andre politiske "ismer" ikke en ideologi. Snarere en anti-ideologi, fordi vi ikke tror på, at fortænkte utopier kan bringe folket lykke. I stedet for ideologien tror vi på nytten af de erfaringer om det gode samfund, som danskerne møjsommeligt har erhvervet sig siden nationen blev født og danskerne kristne.

Dette anti-ideologiske ståsted er vores styrke, fordi vi ikke lader os forblænde af de utopiske politiske teorier og derfor på baggrund af erfaringen og den sunde fornuft kan træffe bedre beslutninger end andre partier.

Men af og til kan det måske også få nogen spørge: "Men hvad vil I så? Hvad tror I så på, og hvad kæmper I egentlig for?

Lene, jeg synes du gav nogle gode svar.