Hvis vi vil have tingene til at være som de er, så må tingene laves om

... lyder en paradoksal replik fra figuren Tancredo i Lampedusas underholdende roman om Italiens samling til én nation i 1800-tallet, Leoparden.

Replikken er en elegant twist på det konservative motto om at forandre for at bevare.

Men hvad er det for ting vi må ændre, hvis vi vil have at tingene skal være som de er?

Før jeg giver det svar - en interessant observation: I disse krisetider ser vi som bekendt en genopblussen af de gamle Keynesianske idéer om imødegåelse af kriser med enorme offentlige investeringer. Vi hører fra weekendens socialdemokratiske kongres konstante krav om flere og flere offentlige investeringer med det formål at imødegå den stigende arbejdsløshed, uagtet at sådanne investeringer kun kan laves med enten mere offentlig gæld eller med skattestigninger.

Det lyder jo meget tilforladeligt at forsøge at sikre den sociale stabilitet gennem offentlige investeringer, men læren fra krisen i 1970'erne er faktisk, stik imod tidens såkaldte konventionel visdom, ikke at massiv gældsætning til offentlige investeringer i længden er en effektiv krisestrategi: Nogen af os husker stadig Anker Jørgensen forsøge sig med at låne og atter låne sig ud af krisen, hvilket blot skubbede problemerne foran sig på vejen hen imod afgrunden - og hvor umådelig meget mere smertefuld genopretningen blev i 1980'erne.

Vi konservative ønsker også social stabilitet. Vi ønsker ikke massearbejdsløshed og at familier skal gå fra hus og hjem.

Men for mange politiske korrektioner af markedet har det med at gøre ondt værre: I forsøget på at rette op på én skævhed, f.eks. stigende arbejdsløshed, introduceres en anden skævhed, tindrende underskud, som så igen i længden alligevel fører til arbejdsløshed.

Vi må i stedet have modet til at fortælle vælgerne, at vi har vores velstand takket være globaliseringen og liberaliseringen af verdensmarkederne. Fordelene er bevisligt store. Men i systemet er også indbygget jævnlige kriser, der tjener et sundt og naturligt formål, at korrigere ophobede ubalancer, før en ny ligevægt kan indfinde sig med stabilitet og ny fremgang.

Derfor, hvis vi vil have tingene til at være som de er - forstået som et velstående Danmark med frie, selvforsørgende borgere - så MÅ visse ting laves om: Vi må stole på globaliseringens langsigtede fordele, den nuværende krise til trods, og i stedet for at frygte den og modarbejde den, ruste os til den og forberede os på at plukke frugterne, så snart krisen vender.

Det betyder, at vi allerede nu må væk fra omfordeling, som skaber passivitet, og i stedet tilskynde selvforsørgelse og social mobilitet. Vi må lave om på et skattesystem, der straffer overarbejde og viden. Vi må reformere de mange ordninger, der betaler arbejdsdygtige for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet.

Fordi: Hvis vi vil have tingene til at være som de er, så MÅ tingene laves om.

Menneskets afskaffelse...

... hedder en berømt bog af den store, dybt konservative tænker og forfatter, C. S. Lewis.

Bogen støtter den vestlige moralidés nødvendighed, bygget som den jo er på kristne værdier. Men allerede i 1947 så han faretegn i undervisningssystemets voksende subjektivisme og relativisme. Han mente, som bogens titel antyder, at relativismen i sidste ende truede civilisationen.

I den danske folkeskole af 2009 har årtiers kulturradikale indflydelse om ikke fuldt ud bekræftet Lewis' bange anelser, så dog i hvert fald bekræftet at de undergravede anti-værdier giver grund til bekymring: Eksempelvis vores gode danske tradition for religionsfrihed, som jo på ingen måde er lig med religionslighed - men mange skoler opfører sig som det var tilfældet. Og hele det røde Kabinet, partierne fra Enhedslisten over SF og Socialdemokraterne over til de Radikale, taler endda for kristendomskundskabens afskaffelse, som skal erstattes af et fag der blot og bart skal hedde "religion"...

Relativismen som disse venstrefløjspartier hylder, tilsiger jo, at alt er lige godt, så lad os da bare slå kristendommen sammen i en stor pærevælling med Scientologi, asetro, shamandyrkelse og hvad man ellers kan finde på ... Og hvis endelig noget er bedre end noget andet, så er det i hvert i den rødere del af skolesystemet aldrig den helt almindelige og traditionelle danske opfattelse, som er at foretrække.

Som konservativ er det mit mål at gøre op med denne skræmmende kulturnihilisme.

Jo, der er værdier bedre end andre: De værdier, som vi som nation og folk har bygget op gennem et årtusinde. Og dem skal vi ikke bare hælde ud med badevandet.

Politikens intellektuelle fallit

Med aftenens pinlige retræte fra Politikens chefredaktør, som man meget sigende skal til JP for at finde, når de kulturradikale et nyt intellektuelt lavpunkt i deres ynkelige forsøg på at underminere det danske Forsvar.

Politikens beslutning om tilsidesætte Forsvarets i og for sig beskedne ønske om blot at respektere domstolene og afvente en juridisk kendelse, før man pirattrykte jægersoldatens bog, viser sig nu truffet af en chefredaktør, der i så vigtig og principiel en sag ikke har gidet besvære sig med at læse og forstå et helt enkelt brev.

Chefredaktøren udtaler sig altid med enorm bedrevidenhed, selv når han faktuelt bare tager 100% fejl, og at hans alarmerende mangel på sund dømmekraft og ansvarsfølelse ikke allerede har fået konsekvenser er mig en gåde.

Nu må domstolene så vurdere, hvad Politikens bidrag til at sætte danske soldaters liv i fare samt det gemene tyveri af en bog, skal koste i straf.

Men allerede nu betaler Politiken og dens kulturradikale eftersnakkere en velfortjent høj pris - nemlig en offentlig fordømmelse af deres landsskadelige og forkastelige adfærd, som befolkningen meget vel kan gennemskue at der ingen god undskylding er for.

Snik-snakken om principielt forsvar for ytringsfriheden er og bliver bare snik-snak som dække for ansvarsløst sensationshungeri og tyveri ved højlys dag.

Burka-tæsk

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg helst havde været forslaget om burka-forbud foruden.

Vi Konservative er ikke et forbuds-parti, tværtimod hylder vi den personlige frihed.

Desuden ville jeg nødigt være den politimand, som skulle rende og anholde burkaklædte kvinder og smide dem i kachotten - det lader sig simpelthen ikke gøre at håndhæve en sådan lov.

Så jeg kan ikke fortænke de vælgere, der i seneste meningsmåling giver mit parti et hak i tuden.

Vi må op på hesten igen og forklare os lidt bedre.

For som vi diskuterede på Landsrådet, så bunder forslaget ikke i et ønske om et tøj-politi i stil med Irans, men tværtimod om kvinders frihed.

Jeg ser på vej til arbejde i Valby næsten hver morgen de samme to burkaklædte kvinder: Hyldet i sort fra top til tå, ja, selv hænderne er klædt i sorte handsker.

Er de på vej til arbejde i dén mundering?

Jeg tvivler - det kunne ellers være fantastisk - men sandheden er, at burkaen selvfølgelig forhindrer de kvinder i at fungere på nogen som helst blot tilnærmelsesvis normal måde i det danske samfund.

Det er dén ufattelige undertrykkelse, som sagen handler om.

Danske kvinder fik valgret i 1915 - siden har alle de andre frihedsrettigheder fulgt med, og vi er idag et af verdens mest ligestillede samfund, heldigvis for det.

Danmark anno 2009 bør ikke tolere kvindeundertrykkelse i nogen former. Det vil de fleste partier sikkert skrive under på. Men i modsætning til venstrefløjen, der i sin uhellige alliance med islamisterne i praksis vender det blinde øje til kvindeundertrykkelsen så snart denne er kædet sammen med islam, så mener vi konservative faktisk noget om sagen, vi ønsker faktisk at gøre noget for de kvinder.

Det er i virkeligheden dét burka-sagen handler om.

Kære Lene...

Tak for din tale til Landsrådet sidste weekend.

Jeg var der i Bella Centret med mine gode venner fra Helsingør og nød dine reflektioner om konservatismen. Jeg har plukket lidt i talen for at fremhæve de afsnit, som jeg specielt nød:

"Konservatisme i praksis er at skabe en balanceret og rolig udvikling... en stærk nation, der tager vare på de svageste. En nation, hvor sammenhængskraften styrkes gennem fælles værdier. En nation, hvor der er frihed og respekt for den enkelte og dennes ansvar.

Konservatisme er ikke et populistisk modefænomen, det er en holdning, en tilstand, en livsanskuelse...

Alt er ikke lige godt. Vi tør faktisk godt stå op og sige, at vi mener, at vores værdier er mere holdbare, mere rigtige og mere retfærdige, end andre. Det er jo derfor, at vi har valgt dem!

Vores værdier har blandt andet udspring i, at vi er et kristent folk, kristen tankegang gennemstrømmer hele samfundet. Vi respekterer og anerkender naturligvis andre religioner, vi har religionsfrihed. Men! – vi har ikke religionslighed."

Det jeg siden din tale har tænkt en del på, er at konservatismen er jo som bekendt i modsætning til andre politiske "ismer" ikke en ideologi. Snarere en anti-ideologi, fordi vi ikke tror på, at fortænkte utopier kan bringe folket lykke. I stedet for ideologien tror vi på nytten af de erfaringer om det gode samfund, som danskerne møjsommeligt har erhvervet sig siden nationen blev født og danskerne kristne.

Dette anti-ideologiske ståsted er vores styrke, fordi vi ikke lader os forblænde af de utopiske politiske teorier og derfor på baggrund af erfaringen og den sunde fornuft kan træffe bedre beslutninger end andre partier.

Men af og til kan det måske også få nogen spørge: "Men hvad vil I så? Hvad tror I så på, og hvad kæmper I egentlig for?

Lene, jeg synes du gav nogle gode svar.

Hvem "plyndrer" hvem?

Jeg var én af ophavsmændene til det forslag, som Helsingør Konservative vælgerforening fik vedtaget på sidste års Landsråd om at se på udligningsordningen.

Det står jeg 100% ved: Vi skal have en vis udligning, ja, men vi skal ikke som idag sætte konkurrencen ud af kraft, og belønne de kommuner, som lader stå til, og straffe dem som gør en ekstra indsats. Vi skal ikke have et system, der fire og fem-dobler antallet af idrætsanlæg i provinsen alene via kommunale overførsler.

Fordi jeg selv har kæmpet for ændre uretfærdigheden, er det ekstra beskæmmende at se, hvor uendelig overfladisk medierne tager på sagen.

Se denne overskrift fra Ritzau:

"S vil stoppe plyndring af fattige kommuner"...

Ja, sådan omtales i sædvanligvis seriøse medier forslaget om at fjerne den for almindelig mennesker ubegribelige "hovedstadsudligning"...

Og endnu engang forsøger en Socialdemokrat at caste sig selv i rollen som Robin Hood, der giver til de "fattige".

Men hvem er det der plyndrer hvem?

Det er socialdemokratismens inderste væsen at plukke fjerene af enhver - borger som virksomhed som kommune - det stikker blot den mindste smule ud fra den grå masse og vover at gøre det bare lidt bedre end gennemsnittet.

Sandheden er, at det er dygtighed og flid, som bliver plyndret.

Og at plyndre dem bare en smule mindre ville være et fremskridt.

Derfor vores forslag.

Asociale kapitalistsvin...

... kalder en læge sig ironisk i en bidende kritik af S-SF's millionærskat i Berlingske.

Han har nemlig begået den socialistiske forbrydelse at arbejde for meget og er derfor havnet i den gruppe af "millionærer" der nu på Robin Hood-maner skal plyndres, så hans rigdomme kan spredes ud til alle og enhver.

Han beskriver selv sin brøde, som bragte ham over den anstødelige grænse på kr. 1.000.000, sådan:

"Udover at passe mit arbejde som speciallæge på hospitalet, arbejder jeg nemlig også i fritiden i min praksis, hvor jeg ser helt almindelige socialdemokratiske (eller folkesocialistiske) sygesikringspatienter."

Kommentaren rammer en spidende pæl gennem den forældede betonideologi, som S-SF's populistiske opgør med "millionærerne" er udtryk for.

Her har vi en mand, der arbejder i døgndrift for velfærdssamfundet. Han passer sit arbejde, og han arbejder også over, hvilket nedbringer ventelister og burde være til alles bedste. Han bliver betalt for sit arbejde i henhold til offentlige overenskomster.

Kan én eller anden indsigtsfuld socialist forklare mig, hvorfor denne mand skal straffes med brandbeskatning?

Hvis der er en god forklaring vil jeg meget gerne høre den.

For midlet til at undgå brandbeskatningen er jo meget enkelt - at arbejde mindre, hvad den gode læge da også skriver at han har i sinde, hvis Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti får magten. Dét er der formentlig rigtig mange andre "millionærer" der også vil vælge at gøre - arbejde mindre.

Arbejde mindre for at undgå brandbeskatning - mener socialisterne at det vil være til gavn for velfærden?