Konservative - den sunde fornufts bolværk imod valgflæsk

af Kristian Juul (C) byrådskandidat

På landsplan ser vi desværre nu skatteindtægter falde som følge af den stigende arbejdsløshed. Ingen ved, hvor længe og i hvilket omfang dette vil fortsætte.

Som konservativ byrådskandidat mener jeg, at det er sund fornuft at forberede sig på det værste - en langvarig krise. For selvom Helsingør kommune heldigvis har én af landets bedste økonomier - i lighed med flere andre konservativt styrede kommuner - så kan ingen desværre garantere at økonomien også hos os vedbliver at være så robust, når indtægerne falder og udgifterne til offentlig forsørgelse vokser, generelt i Danmark, ja i det meste af verden.

Som konservative må vi derfor være den sunde fornufts bolværk imod de partier i byrådet, specielt de "gavmilde" Lokaldemokrater, der op til valget lover til højre og venstre.

Lad mig sige det klart: Dette er ikke tiden til nye udgifter. Valgflæsket må springes over denne gang.

I stedet skal vi i kommunen arbejde på at erstatte mulige fremtidige huller i kommunekassen med andre indtægter - ved at tiltrække konkurrencedygtige virksomheder, ved at videreudvikle turismeindustrien.

At videreudvikle lokale partnerskaber mellem kommunen, virksomheder, foreninger, de enkelte borgere og boligområder er i dag mere vigtigt end nogensinde for at overvinde udfordringerne sammen - men det må lige nu være partnerskaber med det hovedformål for øje at skabe indtægter og vækst først og fremmest.

Det er omvendt den letteste sag i verden at dele milde gaver ud, specielt i en valgkamp, men det er simpelthen ikke troværdigt.

Lige nu må vi tværtimod stå sammen om at bære byrderne.


Konservatives naturlige størrelse

Mit parti har ligget på ca. 10-12% i valg og meningsmålinger gennem efterhånden en del år, mens Venstre i samme periode har ligget på ca. det dobbelte.

Men dette interne styrkeforhold mellem de to regeringsbærende borgerlige partier er ikke naturgivent.

Lad mig minde om, at i 80'erne var billedet helt det modsatte.

Ydermere, i langt de fleste europæiske lande er de store konservative folkepartier - f.eks. Tory i UK, CDU i Tyskland - langt større end de liberale partier.

Europæerne er dermed i natur langt mere konservative end de er liberale.

Dét tror jeg dybest set også danskerne er over et langt træk.

Hvordan får vi så det Konservative Folkeparti op i sin naturlige størrelse, som i hvert fald bør være det dobbelte af den nuværende tilslutning?

Jeg tror at vi konservative må blive dygtigere til at få de mange værdikonservative vælgere, der idag ikke sætter kryds ved C, til at gøre det. Værdikonservative danskere findes i dag både på socialdemokraternes højrefløj, hos Venstres byvælgere og blandt de Dansk Folkeparti-vælgere, som måske ikke har fundet nok nationalkonservatisme hos mit eget parti.

Det er vanskeligt, men ikke umuligt at favne dette spektrum af potentielle vælgere - det viser erfaringerne fra andre europæiske lande.

Socialdemokraterne - vejet og fundet for let

Det er ingen hemmelighed, at jeg på disse sider har ofret mange spalter på at kritisere socialdemokraterne og deres misundelsesramte, selvdestruktive fordelingspolitik.

Men man skal selvfølgelig opretholde en fairness - og lad mig derfor slå fast, at socialdemokraterne HAR på godt og ondt præget Danmark gennem det sidste århundrede. Der findes endda socialdemokrater, som man må regne til blandt nationens bedre statsmænd, f.eks Kragh.

Men det er som om kvaliteten af socialdemokratiske politikere har været i konstant forfald fra Kraghs tid og fremefter.

Efter Anker Jørgensen fik skubbet nationen ud på falittens rand, kunne man næsten ikke forestille sig, at det ville gå værre, men ovenpå Nyrup og hans efterlønskatastrofe og Lykketoft og hans pseudoelitære pseudotrotskyisme valgte man så den ultimative letvægter, den nuværende formand.

Har du prøvet at lukke øjnene, og blot LYTTE efter hvad hun siger?

Prøv det - men kun én gang, hvis du vil beholde din forstand.

S-formandens konsekvente fornægtelse af basale økonomiske sammenhænge kan drive enhver med blot et minimum af sund fornuft til vanviddets yderste rand.

Tal de privat ansattes sag

Mange partier både til højre og til venstre konkurrerer om de offentligt ansattes gunst.

Fair nok. Jeg påskønner selv den engagerede lærer, pædagog, læge, sygeplejerske, man møder i hverdagen.

Men alligevel - hvem tænker på de privat ansatte? Hvem taler deres sag højt?

Lige nu kunne der være brug for sådanne røster: Privatansatte rammes i langt, langt højere grad af finanskrisen og massefyringer end offentligt ansatte. Privatansatte må holde langt mere tilbage med lønstigninger end offentligt ansatte. Privatansatte må arbejde stadig hårdere med mindre jobsikkerhed end offentligt ansatte.

Og lad mig så lige minde om den økonomiske naturlov, at velfærdssamfundets finansiering i sidste ende kommer fra privatansattes indsats.

Af en eller anden grund er det ikke politisk korrekt. Men lige så legalt det er at prise offentligt ansatte bør det være at prise de privatansatte. Jeg tør godt - de privatansatte gør det godt!

Modermålsundervisning - for egen regning

Et forslag om at genindføre offentlig modersmålsundervisning har for nyligt været på byrådets dagsorden i forbindelse med budget 2010. Som konservativ byrådskandidat vil jeg hermed slå fast at jeg mener, at dette IKKE er en kommunal opgave. Forældrene må naturligvis selv til lommerne.

Danmark er et frit land, inklusive Helsingør Kommune, og enhver skal være yderst velkommen til at selv at tage initiativ til at undervise egne eller andres børn i urdu, tyrkisk eller farsi eller hvilket som helst sprog man nu måtte ønske - men for egen regning.

I Danmark er modersmålet per definition dansk, og når man skal vokse op og fungere i Helsingør kommune, så er det altså dansk, som kommunen skal betale for - udover fag som engelsk, tysk og fransk, som er det de fleste skal bruge i deres senere erhvervsliv. Det er de sprog vi kan være bekendt at bede skatteyderne støtte - resten må være op til privat initiativ.

Beton Socialistisk Folkeparti

Op til Socialistisk Folkepartis landsmøde er del artige sandheder dukket op, som har revet sløret af Villy Søvndals projekt:

Lad mig slå fast:

• SF ønsker fortsat at afskaffe kapitalismen, det betyder at noget så grundlæggende som den private ejendomsret vil være fortid hvis SF - himlen forbyde det - nogensinde skulle få magt som agt
• Forslaget om ØD er første skridt mod netop afskaffelsen af kapitalismen - men hvordan "overskudsdeling" skulle løse finanskrisen er dog himmelråbende uklart - lige nu er der jo ikke just så meget overskud at tage af, så forestiller SF sig også at lønmodtagerne fremover skal dække virksomhedernes underskud? Ellers hører alting jo op for et parti, der påstår at ønske "retfærdighed"
• SF ønsker en "revolutionær proces" - hvad det så end måtte betyde? Skulle befolkningen i et anfald af kollektivt vanvid give socialisternes flertal og kende sig til "revolution", vil SF så give folket mulighed for at fortryde? Fortidens revolutioner har jo ikke just været med demokratisk fortrydelsesret.

Alt dette psedumarxistiske revolutionssvæmeri ville være så fjollet at tage stilling til, at jeg ikke gad sætte mig til tasterne, hvis lige det var, at SF lå til ubegribelige over 20% af stemmerne. 

Men de mange som anser SF som harmløse, skal vide hvad det er for en utrolig ufolkelig sag de støtter. For det danske folk er IKKE i samklang med SF's betonsocialistister.

Intet marked uden lov og orden

Man kan ikke have et velfungerende marked uden lov og orden.

Manglen på basale reguleringer, som ejendomsret, love imod svindel og bekæmpelse af korruption, er grunden til, at markedsøkonomierne aldrig er slået ordentlig an i lande med en svag stat.

Men manglen på mere subtile reguleringer af de finansielle institutioner i USA og andre steder de sidste 10-20 år viste sig næsten lige så fatal.

De fleste virksomheder, også de finansielle, opfylder kundernes reelle behov og har en nobel mission ved siden af det basale mål om at være profitable.

Kapitalisme bygger på tillid. Men når selvinteressen tipper over i grådighed, må samfundet have et værn.

Det arbejder specielt borgerlige europæere kraftigt på at genetablere i disse tider, fremfor den socialdemokratiske/keynesianske model at sprøjte stadig flere skatteborgerpenge ud i økonomien.

Håbet er, at reguleringerne oveni krisen får os til at tænke os bedre om - om materialismen, grådigheden, forurening og rovdrift på ressourcerne er vejen frem?

Målet er en lidt mere tøjlet, lidt mere moderet - ja, lidt mere konservativ - kapitalisme.