af Kristian Juul (C)
Konservativ byrådskandidat
I kvalitetsreformen blev fremført mange gode nye rettigheder for patienter, bl.a. én fast kontaktperson på sygehuset, som man kan henvende sig til for at få råd og vejledning. Også hjemmehjælpsmodtagere skal have tilbudt én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til. Mange steder bruges også faste støttepersoner, der tildeles udsatte børn og unge.
En god idé, nærmest indlysende god - men hvorfor dog stoppe her?
Vi hørte for nyligt lokalt erhvervsliv, f.eks. Bavarian, efterlyse en fast kontaktperson når man skulle i dialog med kommunen om f.eks. byggesager, fremfor at skulle gå fra Herodes til Pilatus.
En idé, som jeg som konservativ byrådskandidat hermed gerne vil støtte.
Som udgangspunkt bliver sagsbehandling nemlig sjældent bedre af at lade sagen vandre fra behandler til behandler - som hver gang skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på at sætte sig ind i sagerne. Og selv når dette er nødvendigt, bør borgeren i hvert fald ikke belastes ved at skulle forklare sig på ny - det må være kommunens hovedpine at sørge for at briefe nye sagsbehandlere til bunds.
Når det kan lade sig gøre på hospitalerne og andre steder, så bør arbejdet, også i Helsingør Kommunes forvaltninger, kunne tilrettelægges, så borgeren altid henvender sig til én og samme faste person.
tirsdag den 24. marts 2009
lørdag den 21. februar 2009
Krise frem til 2020'erne?
Det er som om alvoren er ved at gå op for os. At krisen er virkelig.
Og så alligevel ikke. Vækstpakkerne som fordeles med rund hånd over alle verdens økonomier, ledsages nemlig for mig se af en urealistisk forventning om at være et "quick fix", en hurtig indsprøjtning af penge, som vil få det onde til at gå væk hurtigt, så vi kan komme tilbage til "normale" tilstande. Mange forventer, at det værste vil være ovre om allerede 1-2 år.
Det kommer ikke til at ske.
De få eksperter, som har taget sig tid til at studere de øknomiske cykler i mere langtsigtet perspektiv, f.eks. Harry S. Dent, forudser, at krisen tværtimod vil vare til et stykke ind i 2020'erne. De baserer det på demografi, teknologi, forbrugsmønstre - og alle indikatorer peger nedad.
Hvad betyder det politisk - i Danmark, her og nu? For mig at se, må politikerne som lige nu har travlt med at vise "handlekraft" gennem diverse vækstpakker, hvis effekt er tvivlsom, begynde at forberede befolkningen på, at så godt som vi har haft det i de sidste 5-10 år kommer vi ikke til at få det igen, ikke i denne generation i hvert fald.
Vi har levet over evne, og både det offentlige og de private husholdinger kan lige så godt indstille sig på dette faktum.
Det er ikke sjovt for nogen politiker at sige, at hårde tider venter forude, og at de ting man gør for at forhindre dette, ikke nødvendigvis virker.
Men det er sandt, og nogen må fortælle sandheden.
Denne krise går ikke over om 1 eller 2 år. Friværdiernes og aktiefesternes tid er ovre. Der venter os istedet årtier med hårdt arbejde og beskedent afkast - oveni klimaudfordinger, energiproblemer og globale geopolitiske omvæltninger.
De, som lover jer en hurtig vej ud - tro dem ikke.
Og så alligevel ikke. Vækstpakkerne som fordeles med rund hånd over alle verdens økonomier, ledsages nemlig for mig se af en urealistisk forventning om at være et "quick fix", en hurtig indsprøjtning af penge, som vil få det onde til at gå væk hurtigt, så vi kan komme tilbage til "normale" tilstande. Mange forventer, at det værste vil være ovre om allerede 1-2 år.
Det kommer ikke til at ske.
De få eksperter, som har taget sig tid til at studere de øknomiske cykler i mere langtsigtet perspektiv, f.eks. Harry S. Dent, forudser, at krisen tværtimod vil vare til et stykke ind i 2020'erne. De baserer det på demografi, teknologi, forbrugsmønstre - og alle indikatorer peger nedad.
Hvad betyder det politisk - i Danmark, her og nu? For mig at se, må politikerne som lige nu har travlt med at vise "handlekraft" gennem diverse vækstpakker, hvis effekt er tvivlsom, begynde at forberede befolkningen på, at så godt som vi har haft det i de sidste 5-10 år kommer vi ikke til at få det igen, ikke i denne generation i hvert fald.
Vi har levet over evne, og både det offentlige og de private husholdinger kan lige så godt indstille sig på dette faktum.
Det er ikke sjovt for nogen politiker at sige, at hårde tider venter forude, og at de ting man gør for at forhindre dette, ikke nødvendigvis virker.
Men det er sandt, og nogen må fortælle sandheden.
Denne krise går ikke over om 1 eller 2 år. Friværdiernes og aktiefesternes tid er ovre. Der venter os istedet årtier med hårdt arbejde og beskedent afkast - oveni klimaudfordinger, energiproblemer og globale geopolitiske omvæltninger.
De, som lover jer en hurtig vej ud - tro dem ikke.
torsdag den 19. februar 2009
Så længe markedet virker, så lad det
Som Per Stig Møller forleden påpegede er vi som Konservative ikke
sort-hvide i forhold til den frie markedsøkonomi.
I modsætning til henholdvis socialisternes anti-markedsideologi og liberalisternes dogmatiske pro-markedsideologi.
Man kan også sige det sådan: Så længe markedet virker, så lad det. Men når det bryder sammen, så sæt noget andet i stedet – uanset ideologi.
I finanskrisen er markedet i flere sektorer på nippet til at bryde sammen – og "lad-falde-hvad-ikke-kan-stå" doktrinen er ikke nødvendigvis den klogeste strategi.
Især tænker jeg på de mindre og mellemstore innovative videnstunge opstartsvirksomheder, som måtte blive kvalt ufortjent i fødslen af finanskrisen.
De skal nok med tiden blive erstattet af andre, når krisen en dag er overstået, men det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at spilde så meget dyrekøbt viden på gulvet.
Så selvom det aldrig er en konservativ præference at skyde offentlige penge i private projekter, så må alle muligheder stå åbne i denne krise.
Ingen ved rigtigt, hvad der skal til for at løse krisen, men vi må bruge vores sunde fornuft og ikke lade ideologi stå i vejen.
Som alternativ til Socialdemokraternes ugennemtænkte forslag om statsdrevet bankvirksomhed, kunne man styrke de eksisterende institutioner, f.eks. en ekstraordinær pulje til Vækstfonden eller andre, som støtter opstartsvirksomhederne.
Det vil være en god investering i fremtiden.
sort-hvide i forhold til den frie markedsøkonomi.
I modsætning til henholdvis socialisternes anti-markedsideologi og liberalisternes dogmatiske pro-markedsideologi.
Man kan også sige det sådan: Så længe markedet virker, så lad det. Men når det bryder sammen, så sæt noget andet i stedet – uanset ideologi.
I finanskrisen er markedet i flere sektorer på nippet til at bryde sammen – og "lad-falde-hvad-ikke-kan-stå" doktrinen er ikke nødvendigvis den klogeste strategi.
Især tænker jeg på de mindre og mellemstore innovative videnstunge opstartsvirksomheder, som måtte blive kvalt ufortjent i fødslen af finanskrisen.
De skal nok med tiden blive erstattet af andre, når krisen en dag er overstået, men det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at spilde så meget dyrekøbt viden på gulvet.
Så selvom det aldrig er en konservativ præference at skyde offentlige penge i private projekter, så må alle muligheder stå åbne i denne krise.
Ingen ved rigtigt, hvad der skal til for at løse krisen, men vi må bruge vores sunde fornuft og ikke lade ideologi stå i vejen.
Som alternativ til Socialdemokraternes ugennemtænkte forslag om statsdrevet bankvirksomhed, kunne man styrke de eksisterende institutioner, f.eks. en ekstraordinær pulje til Vækstfonden eller andre, som støtter opstartsvirksomhederne.
Det vil være en god investering i fremtiden.
mandag den 16. februar 2009
Skolelukninger? Ikke under konservativ ledelse!
Læserbrev af Kristian Juul, Konservativ byrådskandidat (C)
Venstre i Helsingør har på det seneste slået til lyd for, at skolelukninger kan blive en realitet udfra at det ikke er økonomisk rentabelt at drive de små skoler i yderdistrikterne.
Isoleret set kan det lyde som et plausibelt argument. Alligevel er vi Konservative lodret uenige med Venstre. Man kan ikke se så isoleret på regnestykket. En skole er med til at skabe liv i yderdistrikterne, og nye tilflyttere blandt børnefamilier vil altid foretrække små bysamfund med en lokal skole fremfor bysamfund uden.
Lukker man en lokal skole, vil huspriserne derfor rasle ned. Dertil kommer hensynet til, at de lokale skoler gør dagligdagen nemmere for både børn og forældre, der slipper for lang transport, fordi børnene selv kan gå eller cykle til skole. Og endelig vil de faciliteter den lokale skole tilbyder ofte også bruges udenfor skoletiden, f.eks. idrætsfaciliteter, legepladeser, osv.
Venstre i Helsingør er meget optaget af at rationalisere sig til besparelser, men vi Konservative mener, at når det gælder skolelukninger kan man let kan spare for dyrt. I stedet for den ufrugtbare fokus på kortsigtede besparelser kunne man overveje en mere flexibel brug af skolerne de steder, hvor børnetallet i de kommende år ligger lavt. Kunne man eks. udleje dele af bygningerne til lokalt erhverv eller kulturliv?
Traditionelt har vi konservative prioriteret trvislen i Helsingør Kommunes mindre bysamfund højt. Det koster måske lidt ekstra i forhold til at centralisere og satse på stordrift - men vi tror fuldt og fast på, at det er en politik, som lønner sig i det lange løb.
Venstre i Helsingør har på det seneste slået til lyd for, at skolelukninger kan blive en realitet udfra at det ikke er økonomisk rentabelt at drive de små skoler i yderdistrikterne.
Isoleret set kan det lyde som et plausibelt argument. Alligevel er vi Konservative lodret uenige med Venstre. Man kan ikke se så isoleret på regnestykket. En skole er med til at skabe liv i yderdistrikterne, og nye tilflyttere blandt børnefamilier vil altid foretrække små bysamfund med en lokal skole fremfor bysamfund uden.
Lukker man en lokal skole, vil huspriserne derfor rasle ned. Dertil kommer hensynet til, at de lokale skoler gør dagligdagen nemmere for både børn og forældre, der slipper for lang transport, fordi børnene selv kan gå eller cykle til skole. Og endelig vil de faciliteter den lokale skole tilbyder ofte også bruges udenfor skoletiden, f.eks. idrætsfaciliteter, legepladeser, osv.
Venstre i Helsingør er meget optaget af at rationalisere sig til besparelser, men vi Konservative mener, at når det gælder skolelukninger kan man let kan spare for dyrt. I stedet for den ufrugtbare fokus på kortsigtede besparelser kunne man overveje en mere flexibel brug af skolerne de steder, hvor børnetallet i de kommende år ligger lavt. Kunne man eks. udleje dele af bygningerne til lokalt erhverv eller kulturliv?
Traditionelt har vi konservative prioriteret trvislen i Helsingør Kommunes mindre bysamfund højt. Det koster måske lidt ekstra i forhold til at centralisere og satse på stordrift - men vi tror fuldt og fast på, at det er en politik, som lønner sig i det lange løb.
tirsdag den 27. januar 2009
Historien viser: Konservative bedst til at lede gennem krisen
Ser vi på Helsingørs velstand idag, er det let at glemme, at da vi Konservative overtog ledelsen af Helsingør i 1994 efter 75 år med socialdemokratisk styre, var kommunekassen gabende tom. Kommunen var tæt på at blive sat under administration. I kølvandet på værftets lukning og tabet af mange store arbejdsplader havde krisen bidt sig fast i vores lokale samfund. Manglende mod til at træffe svære valg havde lammet det daværende byråds handlekraft.
Læserbrev af Kristian i lokalpressen
Ser vi på Helsingørs velstand idag, er det let at glemme, at da vi Konservative overtog ledelsen af Helsingør i 1994 efter 75 år med socialdemokratisk styre, var kommunekassen gabende tom. Kommunen var tæt på at blive sat under administration. I kølvandet på værftets lukning og tabet af mange store arbejdsplader havde krisen bidt sig fast i vores lokale samfund. Manglende mod til at træffe svære valg havde lammet det daværende byråds handlekraft.
Det er værd at minde om, at midt i rådvildheden tog vi Konservative ansvaret for at vende udviklingen. Vi trådte ind på scenen med en ny og anderledes vision for byen. Som ny borgmester tog Per Tærsbøl sine kerneværdier som forretningsdrivende med sig på rådhuset: Der skulle være orden i økonomien - kommunen skulle aldrig mere stå i en situation, hvor vi ikke kunne svare enhver sit.
Det blev et langt sejgt træk at få betalt gælden af og få fyldt kommunekassen op igen, vel at mærke uden at tage de "nemme" løsninger i brug, såsom voldsomme skattestigninger eller drastiske serviceforringelser. Men det lykkedes som bekendt.
Idag står Danmark overfor en krise, der er værre end den, som Helsingør stod i for 15 år siden. En krise, der allerede har ramt bredt, og som ikke vil blive nem at løse.
Frem til kommunevalget senere i år, er jeg sikker på, at byrådets opposition vil forsøge at få vælgerne til at tvivle på, om vi Konservative er de rigtige til at lede kommunen gennem endnu en tid med krise. De vil forsøge at underspille, hvad de konservative kerneværdier om ansvarlighed og respekt for borgernes initiativ og virkelyst har udrettet.
Men når oppositionen hævder, at de kan gøre det bedre, vil jeg bare sige: Vi tror på borgerne og vi beder dem huske på Helsingørs historie gennem de sidste 15 år. For historien er én af flere gode grunde til, at borgerne med ro i sindet kan tro på de Konservatives evne til at lede - i gode tider og i dårlige tider.
Læserbrev af Kristian i lokalpressen
Ser vi på Helsingørs velstand idag, er det let at glemme, at da vi Konservative overtog ledelsen af Helsingør i 1994 efter 75 år med socialdemokratisk styre, var kommunekassen gabende tom. Kommunen var tæt på at blive sat under administration. I kølvandet på værftets lukning og tabet af mange store arbejdsplader havde krisen bidt sig fast i vores lokale samfund. Manglende mod til at træffe svære valg havde lammet det daværende byråds handlekraft.
Det er værd at minde om, at midt i rådvildheden tog vi Konservative ansvaret for at vende udviklingen. Vi trådte ind på scenen med en ny og anderledes vision for byen. Som ny borgmester tog Per Tærsbøl sine kerneværdier som forretningsdrivende med sig på rådhuset: Der skulle være orden i økonomien - kommunen skulle aldrig mere stå i en situation, hvor vi ikke kunne svare enhver sit.
Det blev et langt sejgt træk at få betalt gælden af og få fyldt kommunekassen op igen, vel at mærke uden at tage de "nemme" løsninger i brug, såsom voldsomme skattestigninger eller drastiske serviceforringelser. Men det lykkedes som bekendt.
Idag står Danmark overfor en krise, der er værre end den, som Helsingør stod i for 15 år siden. En krise, der allerede har ramt bredt, og som ikke vil blive nem at løse.
Frem til kommunevalget senere i år, er jeg sikker på, at byrådets opposition vil forsøge at få vælgerne til at tvivle på, om vi Konservative er de rigtige til at lede kommunen gennem endnu en tid med krise. De vil forsøge at underspille, hvad de konservative kerneværdier om ansvarlighed og respekt for borgernes initiativ og virkelyst har udrettet.
Men når oppositionen hævder, at de kan gøre det bedre, vil jeg bare sige: Vi tror på borgerne og vi beder dem huske på Helsingørs historie gennem de sidste 15 år. For historien er én af flere gode grunde til, at borgerne med ro i sindet kan tro på de Konservatives evne til at lede - i gode tider og i dårlige tider.
onsdag den 14. januar 2009
Loft over socialdemokratiske tåbeligheder
"Bodegapolitik", er S-formandens forslag om loft over direktørlønninger blevet kaldt. Jeg er enig.
Forslaget er typisk socialdemokratisk misundelsespolitik.
At staten nu skulle til at lægge loft over privatansattes løn tenderer en form for betonstalisme, som ikke engang SF kan tilslutte sig - S overhaler således alle andre partier venstre om.
Der kommer sjældent noget ud af misundelse. Og den socialdemokratiske glæde over at kunne begrænse en lille håndfuld direktørers lønninger, ville hurtigt blegne ved udsigten til, at man derved ville skræmme endnu flere kvalificerede folk langt væk fra vores i forvejen skatteplagede land.
Danske banker har brug for dygtigere ledere, ikke ringere. Og gode ledere koster altså det, som markedet er villig til at betale - også udenfor Danmark.
Socialdemokratiets forslag om loft for direktørlønninger er derfor ubrugeligt, en destruktiv leflen for lave og overfladiske instinkter.
Derimod er der hårdt brug for et loft over socialdemokratiske tåbeligheder.
tirsdag den 13. januar 2009
Kystbanen: Privatiser, men gør det fuldt ud
Som pendler fra Helsingør til København droppede jeg med fuldt overlæg Kystbanen denne uge og tog bilen i stedet.
Jeg holder ellers meget af tog, men noget sagde mig, at den nye operatør, DSB First, ikke ville stå distancen, og jeg havde ikke nerver til at udsætte mig selv og min arbejdsplads for urimelige forsinkelser som følge af elendig planlægning og udførelse.
Fra starten af var der noget lorent ved den til lejligheden konstruerede operatør, DSB First, der trods løfter om vandtætte skodder til DSB, alligevel slår f.eks. stillingsopslag for DSBFirst op på DSBs hjemmeside.
Jeg støttet afgjort privatiseringer. Arriva har eksempelvis gjort det godt mange steder. Imidlertid er denne besynderlige konstruktion, DSB i samarbejde med skotske First Group, som giver sig ud for at være uafhængig af DSB på trods af tegn på det modsatte, ikke en spiller som kan være i pendlernes interesse.
Som enhver kunne sige sig selv er DSB First i realiteten viderebærer af det gamle statsmonopols ikke kunde-venlige kultur og til stadighed vigende performance, trods de hule løfter om "store forbedringer af både driftsikkerhed, service og rengøring".
Så næste gang Kystbanen kommer i udbud - sørg for, at det bliver en ægte privatisering!
Jeg holder ellers meget af tog, men noget sagde mig, at den nye operatør, DSB First, ikke ville stå distancen, og jeg havde ikke nerver til at udsætte mig selv og min arbejdsplads for urimelige forsinkelser som følge af elendig planlægning og udførelse.
Fra starten af var der noget lorent ved den til lejligheden konstruerede operatør, DSB First, der trods løfter om vandtætte skodder til DSB, alligevel slår f.eks. stillingsopslag for DSBFirst op på DSBs hjemmeside.
Jeg støttet afgjort privatiseringer. Arriva har eksempelvis gjort det godt mange steder. Imidlertid er denne besynderlige konstruktion, DSB i samarbejde med skotske First Group, som giver sig ud for at være uafhængig af DSB på trods af tegn på det modsatte, ikke en spiller som kan være i pendlernes interesse.
Som enhver kunne sige sig selv er DSB First i realiteten viderebærer af det gamle statsmonopols ikke kunde-venlige kultur og til stadighed vigende performance, trods de hule løfter om "store forbedringer af både driftsikkerhed, service og rengøring".
Så næste gang Kystbanen kommer i udbud - sørg for, at det bliver en ægte privatisering!
Abonner på:
Opslag (Atom)
